En ny lov gør det muligt for kandidater fra andre fakulteter end det teologiske at blive kvalificeret til at søge præstestillinger. Foto: folkekirken.dk.
Med den nye lov åbnes der op for, at folk med andre kandidatuddannelser kan blive godkendt til at gennemføre en individuelt tilrettelagt videreuddannelse, der blandt andet giver dem en forståelse for præstegerningen, kristendommen og de kirkelige handlinger. Den individuelt tilrettelagte uddannelse vil tage to-tre år, hvori indgår seks måneder på pastoralseminariet.
Desuden udvides adgangen til at blive præst efter ansættelseslovens §2, så lidt flere også kan benytte denne mulighed i fremtiden.
Landsforeningen mener, at udfordringen med præstemangel kræver, at der også skal igangsættes andre initiativer.
Rekruttering og fastholdelse
Hvis præstemanglen skal afhjælpes, er der brug for fokus på både rekruttering og fastholdelse.
- I dag er gennemsnitsalderen for, hvornår præster vælger at gå på pension 65 år. Hvis vi kan gøre det attraktivt for præster at blive til de fylder 70 år, vil det have stor effekt på præstemanglen, siger Søren Abildgaard, Landsforeningens formand.
- Derudover er det helt afgørende, at vi fortsat har fokus på rekrutteringen af præster og på at skabe bæredygtige embeder og attraktive akademiske stillinger, hvis præstemanglen skal afhjælpes i de kommende år, afslutter Søren Abildgaard.
Den nye lov gælder foreløbig i ti år, hvorefter bestemmelsen skal tages op til revision.