Søg støtte til kurser og efteruddannelse

Ved du, at der ligger en stor pose penge og venter på kirkens ansatte?

kursuscenter colourbox.jpg

Landsforeningen har fokus på at sikre kompetenceudvikling og efteruddannelse af kirkefunktionærerne i forhold til de opgaver, der skal løses, siger Inge Kjær Andersen. Foto: Colourbox.

Skal 2021 være året, hvor en eller flere af jeres medarbejdere ved kirken styrker eller får nye kompetencer, og I derved sammen kan udvikle kirken?

Den Statslige Kompetencefond kan både levere støtte til transport, materialer og selve det kursus eller den aktivitet, der skal udvikle medarbejdernes kompetencer. Menighedsrådet skal som arbejdsgiver dog også være med til at dække nogle af udgifterne, ligesom menighedsrådet skal godkende ansøgningen til kompetencefonden.

- Landsforeningen har fokus på at sikre kompetenceudvikling og efteruddannelse af kirkefunktionærerne i forhold til de opgaver, der skal løses. Derfor vil jeg vil opfordre menighedsrådene til, at der gøres brug af muligheden for at søge midler til kompetenceudvikling af kirkens medarbejdere, siger Inge Kjær Andersen, næstformand og formand for Personaleudvalget i Landsforeningen af Menighedsråd.

Corona

Det kan være svært at planlægge kursusaktiviteter, når landet er lukket ned i en coronapandemi, men det behøver ikke stoppe kirkens udviklingsdrømme. Aktiviteten, som der søges om støtte til, kan begynde op til ni måneder efter, at medarbejderen har ansøgt.

Reglerne siger også, at hvis uddannelsen bliver udskudt på grund af coronapandemien, så er der mulighed for at rykke sluttidspunktet for ansøgningen helt op til to år.

Den Statslige Kompetencefond er inddelt i fem puljer, der hver for sig repræsenterer statens fem faglige målgrupper. Retningslinjerne for adgang til støtte bliver fastlagt af overenskomstparterne.

Omfatter alle

Den Statslige Kompetencefond er et af resultaterne af overenskomsten fra 2018 for statsligt ansatte. Fonden omfatter alle, der i deres ansættelse er omfattet af en statslig overenskomst.

Læs mere om kompetencefonden i Menighedsrådenes Blad, som udkommer tirsdag 20. april. Ansøgning indsendes på kompetenceudvikling.dk/fonden, hvor du kan læse meget mere om mulighederne for støtte til uddannelse.

Læs Landsforeningens politik om uddannelse her: menighedsraad.dk/om-os/bestyrelsen/landsforeningens-politikker/uddannelsespolitik.