20. JULI 2021
Af: Charlotte Tybjerg Sørensen
I perioden 16. august – 5. september afholdes i hvert provsti offentlige opstillingsmøder med henblik på at få valgt provstiudvalg og stiftsråd for de kommende fire år.
En af dem, der har erfaring med arbejdet i de to organer, er Knud-Erik Rasmussen. Han er formand for menighedsrådet i Våbensted på Lolland.
- Jeg begyndte i menighedsrådet som suppleant i 1974 og har pånær en periode på fire år været i menighedsrådet lige siden, siger Knud-Erik Rasmussen.
Det var den almindelige interesse for menighedsrådsarbejdet og ønsket om større viden og indflydelse, der fik ham til at møde op til opstillingsmødet i 2005 i Lolland Østre Provsti, efter at igen være blevet valgt ind i menighedsrådet året før.
- Der var en, der pegede på mig, og så er jeg blevet genvalgt lige siden, siger Knud-Erik Rasmussen, som har været formand for provstiudvalget siden 2012.
Stor indflydelse på folkekirkens pengekasse
- Det er kæmpeansvar at sidde i provstiudvalget, for det har stor magt over menighedsrådene og på fordelingen af pengene i folkekirken, siger Knud Erik Rasmussen.
Hans erfaring er, at medlemmerne af provstiudvalget er meget bevidste om det.
- Vi tager snakken i udvalget og med menighedsrådene – og hvis tingene bliver forklaret grundigt og rigtigt, så er folk forstående, også selv om beslutningerne måske ikke altid går deres vej, siger Knud-Erik Rasmussen.
Mest muligt for pengene
Han er meget glad for at sidde i provstiudvalget, som han genopstiller til.
- Jeg synes, det er spændende opgaver, vi beskæftiger os med – administration, ansvaret som arbejdsgivere og hele provstiets økonomi, som jeg oplever som det allermest interessante: hvordan vi kan få så meget ud af pengene som muligt, for vi skal ikke smide om os med kirkens penge, som. vi i øvrigt heller ikke har så mange af i vores område, siger Knud Erik Rasmussen og kommer med et eksempel på det.
- Det var faktisk i min egen kirke, hvor loftet var faldet ned og skulle skiftes. Der fik vi besøg af den kongelige bygningsinspektør, som man jo skal, og vi var enige i min vurdering af, at der kunne laves et nyt loft med gipsplader og sat op baderumsgips, som tåler fugt samt rustfrie skruer. Mere end et halvt år efter ændrede bygningsinspektøren imidlertid mening – det skulle være andre materialer, og de skulle sættes op som de tidligere, hvilket efter min mening kun ville have en holdbarhed på ca. 40 år. Provstiudvalget gik derfor til biskoppen, der var enig i min vurdering, og da det er biskoppen, der er øverste myndighed, blev det som vi ønskede. Det sparede menighedsrådet og provstiet for ca. 1 mio. kroner, fortæller Knud-Erik Rasmussen.
Stiftsråd giver indsigt og overblik
I Stiftsrådet har Knud-Erik Rasmussen ”kun” siddet i tre perioder. Her er han menigt medlem, og han er også her klar til at yde en indsats i næste periode, hvis han bliver valgt.
- Det var min præst, der i sin tid opfordrede mig til at stille op til stiftsrådet, og det har jeg heller ikke fortrudt, at jeg blev valgt til, siger han.
- I stiftsrådet har vi ligeledes indflydelse på fordelingen af de økonomiske midler – både til bygningerne og vedligehold samt kirkelige aktiviteter i stiftet. Det er interessant at være med til at fordele midler og træffe beslutninger og få viden om kirkelivet i hele stiftet, siger Knud-Erik Rasmussen.
Både i provstiudvalget og i stiftsrådet er det vigtigt at hæve synet og have blik for helheden.
- Man må ikke favorisere sin egen kirke. Det er derfor vigtigt, at der er transparens og åbenhed omkring de beslutninger, der tages, siger han.
Der er 10-11 årlige møder i såvel stiftsrådet som provstiudvalget. Knud Erik Rasmussen skønner, at han bruger 10-15 timer om måneden på provstiudvalget og 5-6 timer på stiftsrådsmøderne - inklusiv forberedelse.
- Så det er da noget færre timer, end jeg bruger på mit menighedsråd, siger han med et smil i stemmen.
Erfaring er en fordel
Knud Erik Rasmussen har selv en baggrund som uddannet automekaniker samt erfaring fra sin tid som afdelingsformand og faglig konsulent for Metal, afdeling Sakskøbing og bestyrelsesmedlem for jordbrugsskolen Sølund.
- Man behøver ikke at have en bestemt uddannelse, men det er klart, at det er en fordel, hvis man har en håndværkeruddannelse eller er regnskabskyndig, siger Knud-Erik Rasmussen, der til gengæld mener, at det er vigtigt, at man har en vis erfaring med menighedsrådsarbejdet.
- Jeg anbefaler, at dem, der vælges, har siddet i menighedsrådet i mindst én periode, så man ved, hvad det handler om.
Knud Erik Rasmussen opfordrer ligeledes sine menighedsrådskolleger i hele landet til at gøre en opsøgende indsats for at få kvalificerede kandidater til at stille op.
- De skal ud at nøde folk til at stille op – det kræver en aktiv indsats, siger han.
Webinar 11. august for alle interesserede
Landsforeningen opfordrer menighedsrådsmedlemmer til at deltage i det offentlige opstillingsmøde i deres provsti.
Den 11. august kl. 17-18 afholder Landsforeningen et webinar om de to valg. Webinaret henvender sig både til potentielle kandidater og til menighedsrådsmedlemmer generelt. Tilmeld dig her.