6. OKTOBER 2021

Whistleblowerordninger hos menighedsrådene

Menighedsråd, med flere end 50 ansatte, skal oprette en whistleblowerordning senest 17. december 2021.

Whistleblower

Der skal oprettes en whistleblowerordning, hvis menighedsrådet har mere end 50 ansatte. Illustration: Colourbox

Af: Arbejdsgiver og Rådgivning, Red. Anja Christensen

Menighedsråd med færre end 50 ansatte, er ikke forpligtet til at oprette en whistleblowerordning.

Ansatte hos menighedsrådene skal kunne whistleblowe om mistanke om lovovertrædelser og være sikret mod ansættelsesretlige sanktioner. Det sker gennem oprettelse af whistleblowerordninger, hvor en ansat skal kunne henvende sig med en mistanke og holdes anonym gennem sagens behandling.

Se loven om beskyttelse af whistleblowere her.

Antal ansatte beregnes ud fra antal personer, der modtager vederlag fra menighedsrådet. Dvs. alt personale, både fuldtids- og deltidsansatte – også selvom det er få timer, fx korsangere.
Vi er i øjeblikket ved at afklare ved Justitsministeriet, om ansatte der modtager et vederlag af en størrelse, der fremtræder som et rent marginalt supplement, kan undtages fra opgørelsen – herunder hvad ”et rent marginalt supplement” betyder.

Menighedsråd med flere end 50 ansatte, som skal oprette en whistleblowerordning, er velkomne til at kontakte Landsforeningens Rådgivning på 8732 2133 for råd og vejledning. 

Flere artikler om samme emne

#whistleblower