5 grønne råd fra professoren

700 repræsentanter for folkekirken deltog i inspirationskonferencen for projektet Folkekirkens Grønne Omstilling.

En af oplægsholderne var professor Kathrine Richardson fra Københavns Universitet, der redegjorde for årsagerne til klima- og en biodiversitetskrisen, men også pegede på løsninger.
”Har kirken noget med klima- og biodiversitetstruslen at gøre? Selvfølgelig har den det,” indledte forskeren: ”For kirken er mennesker”.

Ingen navlestreng
Kathrine Richardson forklarede pædagogisk, at det overordnede problem er, at Jorden ikke har en navlestreng; Jorden får ikke tilføjet flere ressourcer – og vi ikke kan komme af med affald.
Derfor var hendes pointe, at vi må stoppe overforbruget af klodens ressourcer.
”Hvis alle levede som danskerne, ville der være brug for 4,6 jordkloder,” pointerede hun.
Og skulle nogen tænke, at teknologien alene vil redde os ud af krisen, tager de ifølge forskeren fejl.
”Uanset hvor meget teknologien udvikler sig, vil den aldrig kunne skabe nye ressourcer eller ny energi. Teknologien kan kun hjælpe os med at bruge det, der er, på en smartere måde.”

Vi kan ikke spise penge
Heller ikke økonomisk rigdom løser krisen.
”Vi må erkende, at det er ikke penge, der gør os rige, men vores ressourcer. For vi kan ikke spise penge, og vi kan ikke holde varmen med penge,” påpegede Katherine Richardson og talte for at lægge et ressourcebudget:
”Det kan lade sig gøre at stoppe overforbruget ved at indse, at ressourcer er ligesom penge – begrænsede. Så de skal bruges fornuftigt.”

5 konkrete handlinger
Katherine Richardson kom med fem konkrete forslag til at stoppe overforbruget af ressourcer – som både er tiltænkt enkeltpersoner, organisationer og stat.

1) Kortlæg kirkens arealer og brug dem målrettet i menneskernes, klimaets og biodiversitetens tjeneste. Al skov er godt for klimaet, men nogle typer er bedre for biodiversiteten.

2) Brug FN’s verdensmålene som rettesnor for aktiviteter – tænk dem alle ind, for styrken ligger i interaktionen mellem de forskellige mål.

3) Tænk kostvejledning ind i måltiderne. En gennemsnitlig dansker i alderen 6-64 år vil kunne reducere klimaaftrykket fra kosten med 31-45% ved at følge de officielle kostråd, og med 37-61% ved at følge de vegetariske kostråd – hvis energiindtaget er uændret.

4) Inkludér ressourcebelastning i udbudsannoncer

5) Lav budgetter, der ikke kun tager højde for økonomi, men også ressourceforbrug