28. SEPTEMBER 2022
Danskerne er splittede: Skal folkekirken være nyskabende eller traditionel?
Den årlige spørgeskemaundersøgelse 'Folket og folkekirken' fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter viser, at hver tredje dansker mener, at folkekirken skal vægte fornyelse af folkekirkens musik og traditioner, mens hver tredje vil bevare det traditionelle.
Friluftsgudstjeneste kan være en måde at nå ud til dem, der normalt ikke kommer til traditionelle gudstjenester. I hvert fald for den tredjedel der ønsker, at kirken skal vægte at forny sig. Foto: Folkekirken.dk
Af: Redaktionen
Når en tredjedel vil forny, en tredjedel vil bevare og den sidste tredjedel ingen holdning har til, hvad kirken skal vægte - hvordan er man så egentlig kirke for alle?
Det er det helt store spørgsmål efter Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter netop har udgivet konklusionerne på sin årlige spørgeskemaundersøgelse om danskerne og folkekirken. For den viser, at hver tredje dansker mener, at folkekirken skal vægte fornyelse af folkekirkens musik og traditioner, mens hver tredje vil bevare det traditionelle.
”Tallene viser tydeligt, at folkekirken skal finde en måde at bibeholde det traditionelle og samtidig forny sig. Man kan sige, at det er den klare besked, folkekirken får fra befolkningen i denne undersøgelse,” siger Bjarke Schønwandt Mortensen, sociolog ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.
Spørgeskemaundersøgelse 'Folket og folkekirken 2022' er baseret på indsamlinger foretaget i januar 2022 og er netop blevet udgivet.
Også når det handler om sproget i folkekirkens ritualer, er befolkningen delt. Her er det lidt flere, der ønsker fornyelse, nemlig 36 procent, mod 28 procent, der ønsker at kirken vægter det traditionelle sprog i gudstjenester, bryllupper og andre kirkelige handlinger.
Den gode nyhed...
Denne splittelse i den danske befolkning kan dog ikke ses på antallet af kirkegængere, tværtimod. Det kan nemlig ses i besvarelserne, at andelen, der har deltaget i bryllupper, konfirmationer og andre kirkelige handlinger udover gudstjenester, er steget fra 43 procent i 2020 til 50 procent i 2021.
Dette skal selvfølgelig også ses i lyset af, at man i 2021 har haft mulighed for at invitere flere med til familiefester i anledning af folkekirkelige ritualer sammenlignet med 2020, der var præget af corona-restriktioner.
Andelen af kirkegængere til gudstjenester ligger stabilt. Omkring 19 procent deltog i en gudstjeneste nogle gange om året eller oftere. Det kan tolkes som et udtryk for at flere af kirkegængerne er vendt tilbage til gudstjenesten, efter samfundet blev åbent oven på corona-nedlukningerne.
Om undersøgelsen ’Folket og folkekirken’
Den årlige spørgeskemaundersøgelse 'Folket og folkekirken' fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter afdækker, hvordan den danske befolkning bruger folkekirken, og hvordan befolkningens forhold til folkekirken udvikler sig.
Undersøgelsen er tænkt som et supplement til de årlige kirkestatistikker fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. Med undersøgelsen forsøger FKUV at afdække forhold, som ikke kan måles af fx medlemsprocenten. Der spørges bl.a. ind til svarpersonernes oplevelse af gudstjenester og de kirkelige ritualer, samt hvor ofte de kommer til folkekirkens gudstjenester.