Folkekirken og den næste generation

Folkekirkemødet afholdes i 2022 for fjerde gang. Programmet er varieret og byder på vedkommende oplæg og debatter om bl.a. den næste generation, diakoni og folkekirken som værdibærer.

- Mødet har udviklet sig til at være et centralt forum for samtalen mellem forskellige dele af folkekirken. Som deltager har man mulighed for at blive klogere på tidens væsentlige spørgsmål, så jeg vil opfordre til allerede nu at sætte et kryds i kalenderen i de sogne, hvor der er tid og lyst til at del- tage, siger Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd.

Dagen er inddelt i tre temaer, som afvikles på skift i løbet af dagen. Man behøver ikke at deltage i hele arrangementet, hvis der er andre aktiviteter på Himmelske Dage, man også gerne vil nå.

- Hvis man er ung, kan det fx være relevant at deltage i vores tema om formiddagen, der handler om den næste generation. Resten af tiden kan man bl.a. bruge på det særlige pro- gram for unge under Himmelske Dage, der er tilrettelagt på Musicon.

En af deltagerne i formiddagens tema om den næste generation er Berit Weigand Berg, udviklingskonsulent i Kirkefondet. Hun faciliterer en samtale med og om unge om tro, fællesskaber om folkekirke og meget mere.

- Det kommer til at handle om, at vi har nogle folkekirker, som har erfaringer med, hvad der kan lade sig gøre i forhold til unge. Hvordan kan vi gøre de gode erfaringer lettilgængelige for andre kirker? Det er forskelligt fra kirke til kirke, hvordan det kan og skal gøres, og det skal vi belyse på Folkekirkemødet.

At gå i kirke alene

Berit Weigand Berg har gennem flere år beskæftiget sig med relationen mellem folkekirken og de unge. Hun fortæller, at en af udfordringerne er, at de unge skal lære at gå i kirke alene. De har været vant til at følges med andre, først med deres forældre til babysalmesang og spaghettigudstjenester, senere til konfirmationsforberedelse med klassen og måske med en FDF-spejdergruppe.

- En mulighed kan være at møde de unge, hvor de selv kan have et fælles- skab med ind. Jeg husker et arrangement i uKirke på Vesterbro i København, hvor en person skulle tale om et emne, som på papiret var helt rigtigt for de unge. Men der var ikke lagt op til, at man skulle følges med nogen ind i kirken, og derfor kom der kun ganske få, siger hun.

Hun nævner dog, at der i fx Getsemane Kirke i Horsens har været succes med at tilbyde aktiviteter, som let kan afkodes. Her kommer de unge alene, fordi det fx handler om arrangementer, hvor man skal bruge sine hænder til syning eller andet.

- Kirken skal måske træde et skridt tilbage og spørge, hvad vil vi bruge det til, hvis vi får viden om, hvordan vi kan gøre kirken mere attraktiv for unge? Er det til vores normale arrangementer, vi gerne vil have, de duk- ker op, eller er det til særlige arrangementer?

Generelt oplever Berit Weigand Berg, at de unge er nysgerrige på alt, som har med dem at gøre. Hun refererer til en europæisk undersøgelse om konfirmander, hvor unge bliver spurgt, om de oplever højmessen som kedelig. Et flertal svarer ja, men andre, mere dybdegående undersøgelser dokumenterer, at de ikke synes, prædikenen i sig selv er et problem, de savner bare, at den siger noget til dem.

- Et af svarene på at gøre kirken relevant for unge er måske en besindelse på, hvad vi vil bruge vores præ- dikener til. Præsterne kan godt tale til unge, for mange lykkes med konfirmationsgudstjenester. Men der kan være en øvelse i at få knækket, hvordan vi sørger for, at der er noget i det rum, som er så interessant, at unge oplever, at det også er for dem.

Udviklingskonsulenten ser ikke en massiv afvisning af Gud blandt de unge. Men deres forventning er at kunne mærke ham. De unge kommer i kirker, hvor de kan mærke, at der er noget på spil, som inkluderer dem.

Fx har uKirke på Vesterbro haft succes med hybridgudstjenester, hvor der er lagt rum ind til at tale sammen under- vejs. På den måde skabes der et rum for troen. Det betyder ikke, at man alle steder skal lave om på tingene, eller at der grundlæggende er et problem med folkekirkens strukturer.

- De interesserede unge kan vi godt være i dialog med inden for folkekirkens strukturer. Vi behøver ikke at få en anden teologi, blot det bliver tydeligt, at det har noget med dem at gøre. Samtidig er det fint, at nogle kirker i højere grad har en ungdomsprofil, så andre kan lære af det, hvis de har lyst.

Vender tilbage

Det er især unge mellem 18 og 30 år, som ikke kommer i folkekirken. Når de stifter familie, vender mange tilbage fx til babysalmesang eller andre børnearrangementer. Så man kan stille spørgsmålet, om det betyder så meget, at de er væk i en periode, når de vender tilbage senere.

- Kirkerne lærer de unge at kende ved at møde dem i 20'erne. Det er vigtigt, fordi de unge møder op med en fortælling, når de senere kommer som børnefamilier. De kommer med nogle værdier og en baggrund, som er vigtig at kende, hvis kirken skal være relevant for dem.

Samtidig oplever udviklingskonsulenten, at unge gerne vil være en ressource og en medspiller. Det gælder både i ungdomskirkerne og i de traditionelle kirker, hvor man blander generationer.

- Nogle unge er glade for alternative tiltag i kirken som techno- eller popmusik, andre unge elsker høj- messen og orgelmusik. Men det er at komme de unge i en for lille kasse, hvis vi går ud fra, at alle vil have noget andet end den traditionelle kirkeoplevelse.

Temaet for Himmelske Dage, som Folkekirkemødet er en del af, er ”Grib fremtiden”. Det taler direkte ind i forholdet mellem folkekirken og den unge generation.

- Kirken skal gribe de unge, fordi de er kirkens fremtid. Det kan kun ske, når kirken er autentisk og i stand til at bekræfte de unge i, hvem de er. For nogle betyder det et sted, hvor de kan blive en del af et fællesskab og mærke Gud og troen, for andre et sted, hvor de kan snige sig ind og bagefter gå igen.

Berit Weigand Berg uddyber, at mange unge kommer med medieskabte billeder af, hvad det vil sige at møde Gud, og bliver overraskede, fordi det ikke er det, de ser og møder i kirken.

- Derfor handler det om at gøre det synligt, at der er noget på spil. Noget, som både kan sanses og mærkes, og som også kan gøre os klogere.