16. AUGUST 2022

GDPR: Kom i gang med GDPR

Et menighedsråd har ansvar for at overholde reglerne om persondatabeskyttelse – det kaldes også GDPR-regler. Vi hjælper vores medlemmer med at gøre GDPR-reglerne mulige at håndtere.

GDPR

Læs med her og kom godt i gang med GDPR. Illustration: Colourbox

Af: Arbejdsgiver og Rådgivning, Red. Anja Christensen

Værd at vide om GDPR for menighedsråd – Nyhed 10

Her er den 10. nyhedsartikel med viden og praktiske tips til, hvordan du konkret kan leve op til reglerne.

Vi har her lavet en opskrift på, hvordan du kan tage hul på GDPR i menighedsrådet. Emnerne har vi valgt, så de er nemmest for dig at komme i gang med. Alle skabeloner, der er henvist til, ligger på vores hjemmeside. Du kan også læse mere om emnerne i vores tidligere nyheder, samt i vores ”Værd at vide om GDPR for menighedsråd” som du finder under vores tema om GDPR.

Privatlivspolitik:

Trin 1: Se skabelon i bilag 1 – sæt menighedsrådets kontaktoplysninger ind

Trin 2: Læg privatlivspolitikken på hjemmeside

Trin 3: Sæt privatlivspolitikken eller link hertil i jeres mailsignatur og standardmeddelelse

Standardmeddelelse ved autosvar:

Trin 1: Se skabelon i bilag 3 – udfyld de gule felter

Trin 2: Opret autosvar på jeres mail med standardmeddelelsen

Cookies:

Trin 1: Har I egen hjemmeside, undersøg om der bruges cookies – spørg hjemmesideudbyder

Trin 2: Hvis der bruges cookies, skal der på hjemmesiden laves en pop-up funktion, så besøgende kan acceptere eller afslå – spørg hjemmesideudbyder – se cookiepolitik i bilag 2

Samtykke til nyhedsbrev:

Trin 1: Se skabelonen i bilag 4 – udfyld de gule felter

Trin 2: Gør samtykkeerklæringen tilgængelig på hjemmesiden eller opslagstavle, der hvor man tilmelder sig nyhedsbrev

Personale:

Trin 1: Udfyld og udlevér privatlivspolitik for medarbejdere – se skabelon i bilag 1a

Trin 2: Indhent skriftligt samtykke til brug af billeder/video af medarbejderen på hjemmeside mv. – se skabelon i bilag 6

Flere artikler om samme emne

#GDPR

Læs også: