16. NOVEMBER 2022

Husk at skifte til MitID Erhverv

Ligesom vi alle privat er gået fra NemID til nu at bruge MitID, skal alle virksomheder herunder menighedsråd også overgå til at bruge MitID Erhverv.

Mitiderhverv1

MitID Erhverv rulles ud til de danske virksomheder - herunder menighedsrådene - fra oktober 2022 og frem mod juni 2023.

Af: Redaktionen

MitID Erhverv rulles ud til de danske virksomheder fra oktober 2022 og frem mod juni 2023. Overgangen til MitID Erhverv vil ske løbende, og I vil blive kontaktet, når I kan overgå til MitID Erhverv.

Det er menighedsrådets administrator og/eller ledelse, som vil modtage besked via E-mail, og Digitaliseringsstyrelsen oplyser, at menighedsrådene også vil blive adviseret via Digital post – hvilket kan være i e-Boks eller på virk.dk.

Du kan læse mere information her MitID Erhverv (digst.dk).

Det er således Digitaliseringsstyrelsens support, I skal kontakte, hvis der opstår spørgsmål eller problemer i forbindelse med overgangen – kontaktoplysninger finder du her Kontakt - MitID Erhverv (mitid-erhverv.dk).

Landsforeningen har udarbejdet en lille introduktion ”NemID bliver MitID”, som du kan finde på FIN under Skabeloner > Økonomi > Øvrige til brug for økonomi.