Ingen reformer på folkekirkens område - men behov for handling

Landsforeningen byder den nye regering velkommen og ønsker særligt kirkeminister Louise Schack Elholm tillykke og velkommen på posten.

”Vi kender Louise Schack Elholms interesse for og engagement i folkekirkens forhold fra hendes tid som næstformand for Folketingets Kirkeudvalg. Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet med hende i den nye rolle,” siger Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd.
Og selvom der ikke er lagt op til reformer på folkekirkens område, er der i regeringsgrundlaget mange områder, menighedsrådene kan tænkes ind og bidrage.

Særstatus i regeringsgrundlaget
”Jeg glæder mig over, at den nye regering udtrykkeligt anerkender folkekirkens særstatus og har skrevet det ind i regeringsgrundlaget. For det er en anerkendelse af den betydning, folkekirken har i Danmark," siger Søren Abildgaard.
”Det er et godt udgangspunkt for de dialoger, vi forhåbentligt kommer til at have i den kommende tid,” tilføjer Søren Abildgaard. Og der vil være masser at tale om, for regeringsgrundlaget lægger op til, at folkekirken kan spille en aktiv rolle, når det kommer til at styrke fællesskab, trivsel og sammenhængskraft i hele landet.
”Når det handler om lokalt demokrati, sammenhængskraft og trivsel, er der mange eksempler på, at menighedsrådene spiller en særlig rolle,” uddyber han.

Forventninger til folkekirken
I regeringsgrundlaget fremhæves det, at folkekirken blandt andre aktører spiller en central rolle for at styrke fællesskaber. Og at folkekirken også på den måde kan være med til at modvirke kløfter i Danmark, så vi fastholder et sammenhængende samfund. 
Derudover er det ifølge Søren Abildgaard vigtigt, at folkekirken er opmærksom og bidrager til at bevare et Danmark, der hænger sammen, til et styrket civilsamfund, og til at løse det, der bliver betegnet som trivselskrisen.
”Det er områder, hvor folkekirken kan spille en oplagt rolle, og der skal vi selvfølgelig være klar til at byde ind sammen med foreningslivet, kulturlivet og civilsamfundet i øvrigt,” siger Søren Abildgaard. Som eksempel nævner han, at når der i regeringsgrundlaget står, at der skal nedsættes et råd til at afdække, hvordan man kan bidrage til at løse tidens store kriser, vil det være helt oplagt, at der er folkekirken parat til at bidrage.

Behov for politisk handling
Selvom der ikke er større reformer på kirkeområdet i regeringsgrundlaget, vil der ifølge Søren Abildgaard alligevel være behov for politisk handling.
”Vi vil naturligvis gerne byde ind og bidrage til at løse de samfundsmæssige opgaver, men det kræver, at lovgivning og struktur giver folkekirken mulighed for at opfylde de forventninger, der ligger fra regeringens side,” påpeger Søren Abildgaard og nævner helt konkret, at ændringer af økonomiloven og menighedsrådsloven er væsentlige for at kunne skabe mere fleksibilitet for menighedsrådene og øge mulighederne for samarbejde i folkekirken.

I forhold til revision af økonomiloven ligger der allerede et lovforslag, der har været i høring, og de mulige lovændringer vil kort fortalt give bedre økonomistyring med flere muligheder for at tilrettelægge økonomien lokalt, så den passer til ønskerne for folkekirkens lokale økonomi.

”Vi opfordrer til, at lovforslaget fremsættes i begyndelsen af Folketingets første samling, så ændringerne kan træde i kraft i foråret 2023, inden en række forsøg på området udløber og så den lokale budgetlægning for 2024 kan gå i gang,” lyder det fra Søren Abildgaard.

Samtidig peger han på, at der er behov for ændringer i menighedsrådsloven, så arbejdsbyrden for menighedsrådsmedlemmerne mindskes ved at skabe mere fleksibilitet i organiseringen. Desuden er der behov for, at loven også forholder sig eksplicit til det fælles ansvar, de valgte og præsterne har som medlemmer af menighedsrådet. Det vil kunne bidrage til et godt kirkeliv, som netop forudsætter et godt samvirke mellem de læge og gejstlige medlemmer af menighedsrådet.
Endelig er der behov for at vurdere nærmere, om den nuværende fordeling af opgaverne mellem sogn og provsti svarer til de faktiske udfordringer.

”I den dialog, jeg håber, vi får med ministeren her i den kommende tid, vil vi selvfølgelig gøre opmærksom på, når vi støder på grænserne for det, vi kan løfte inden for nuværende lovgivning og nuværende strukturer, og vi vil gerne drøfte, hvordan rammerne for menighedsrådenes arbejde kan optimeres,” siger Søren Abildgaard.

Landsforeningen ønsker ministeren og den nye regering en god start og står klar til dialog. Vi ser frem til samarbejdet.