Landsforeningens budskab til et regeringsgrundlag

Valgkampen rusker derude, og i Landsforeningen af Menighedsråd holder vi fast i at sikre os, at der også bliver talt kirkepolitik, og at vi fortsat kan sikre de høje ambitioner for kirken.

Her er vores vigtigste budskaber til det nye Folketing, så de bedste muligt kan skabe rammerne for fremtidens folkekirke i Danmark og fortsat bevare folkekirkens brede legitimitet i befolkningen:

Folketinget skal overveje, hvori statens forpligtelser på folkekirken består
Grundloven forpligter staten på at understøtte folkekirken og giver den særstilling i forhold til andre trossamfund; og folkekirken har stor opbakning i befolkningen. For at bevare dette bånd mellem stat og kirke og for at sikre fortsat opbakning til folkekirken, er der behov for at overveje, hvori statens forpligtelse på folkekirken består, og hvordan folkekirken kan styrkes, så den også i fremtiden kan være til stede og have positiv betydning for et stort flertal af danskerne.

Der er brug for Folketingets opmærksomhed til at forbedre folkekirkens interne organisationsform ud over sogneniveauet, så vi bedre kan prioritere midlerne, når nye behov opstår. Det gælder særligt for de nationale midler i fællesfonden, herunder statens tilskud til folkekirken.

Opfordringen er derfor: Hold fast i, at folkekirken i henhold til grundloven er noget særligt. En styrkelse og demokratisering af folkekirkens interne struktur kan også være en vej til at imødekomme nogle af de bekymringer, som nogle partier har i forhold til, om staten via sit tilskud til præstelønningerne er med til at støtte den religiøse forkyndelse.

Desuden foreslår vi, at den kommende regering tager dette med i sit lovprogram:

Et forberedt lovforslag om folkekirkens lokale økonomi skal fremsættes snarest
En ministeriel arbejdsgruppe har i foråret 2022 set på behovet for justeringer af rammerne for styringen af folkekirkens lokale økonomi. Arbejdsgruppen kom med anbefalinger om en række lovændringer, som kan sikre gode rammer for folkekirkens lokale kasser.

På denne baggrund har Kirkeministeriet udarbejdet et lovforslag, som vi opfordrer til at regeringen fremsætter i Folketingets første samling, så ændringerne kan træde i kraft i foråret 2023, inden en række forsøg på området udløber.

Lovforslaget har været i høring, og de mulige lovændringer skal kort fortalt give bedre økonomistyring med flere muligheder for at tilrettelægge økonomien lokalt, så den passer til ønskerne for folkekirkens lokale økonomi.

Derudover vil den også give bedre samarbejdsmuligheder og flere muligheder for et frugtbart samarbejde mellem menighedsråd og provstiudvalg, hvor det er ønsket.

Menighedsrådenes struktur skal tilpasses til opgaverne
Der er behov for større fleksibilitet i måden, som et menighedsråd kan organisere sit arbejde på. Reglerne er i dag de samme for et menighedsråd på 17 medlemmer, som råder over en daglig administration, som for et råd med 6 medlemmer, som selv løser de administrative opgaver.

En række forsøg har vist, at en mere fleksibel organisering kan mindske medlemmernes arbejdsbyrde, gøre forretningsgangene lettere og skabe en bedre balance mellem de administrative og kirkelige opgaver. Flere af forsøgssognene vurderer, at ændringerne vil få en positiv betydning for fastholdelse og rekruttering til menighedsrådene.

Debatten om arbejdsmiljøet i folkekirken har desuden vist, at der er behov for et bedre samspil mellem folkekirkens to ledelsesmæssige strenge. Det gælder også på det lokale niveau i menighedsrådet. Menighedsrådsloven fastsætter i dag nogle særlige forpligtelser for henholdsvis de valgte medlemmer af menighedsrådet og præsterne, som er fødte medlemmer af rådet. Men der er behov for, at loven også forholder sig eksplicit til det fælles ansvar, de valgte og præsterne har som medlemmer af menighedsrådet. Et godt kirkeliv forudsætter et godt samvirke mellem de læge og gejstlige medlemmer af menighedsrådet.

Endelig er der behov for at vurdere nærmere, om den nuværende fordeling af opgaverne mellem sogn og provsti svarer til de faktiske udfordringer. Vi opfordrer til at dette arbejde sættes i gang, så lovændringerne kan gælde inden menighedsrådsvalget i efteråret 2024.