Danskernes forhold til kirken under lup

Hvordan ligger landet, når det kommer til befolkningens tro, religiøse praksis og forhold til folkekirken? Det er omdrejningspunktet i en omfattende undersøgelse med titlen "Religiøsitet og forholdet til folkekirken." Anden del, der bygger på 84 dybdegående interviews, er netop udkommet.

En af konklusionerne er, at danskernes forhold til folkekirken og til kristendom forandrer sig gennem hele livet.
At fundamentet for den religiøse praksis og forholdet til folkekirken grundlægges i barndom og ungdom er ikke ny viden, men undersøgelsen viser, at det ofte forandrer sig gennem livet.

En del mister for eksempel kontakten til folkekirken i deres ungdom, hvor de måske studerer eller bruger tid på at arbejde. Nogle vender tilbage til folkekirken senere.

- Vi har talt med personer, som mistede al tro, da de begyndte at studere og blev del af et ateistisk indstillet miljø, men som senere i livet, da de blev forældre, fik brug for religiøse ritualer og igen lod tro og praksis blive en del af deres liv, fortæller Karen Marie Leth-Nissen, vidensmedarbejder på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. Hun fortsætter:

- Vi har tidligere haft en forståelse af, at der var en generel og bred nedgang i religiøsiteten, men vi kan se, at det er mere sammensat og komplekst, når vi lytter til de enkelte personers livshistorie.

Individuelle behov og ønsker
For menighedsrådene er det vigtig viden, at undersøgelsen peger på, at der sker en mere og mere individualiseret brug af folkekirken. Medlemmerne kommer til de ting, som rammer lige præcis deres ønsker og behov, og har forskellige måder at bruge kirken på.

- I undersøgelsen har vi ti forskellige eksempler på måder, personer er aktive kirkebrugere på ved andre aktiviteter end gudstjenesten, siger vidensmedarbejder Jais Poulsen,
Aktiviteterne spænder fra fx koncerter til arrangementer med aktiv deltagelse, hvor formålet er at være en del af et fællesskab.

Generelt vurderer Jais Poulsen, at kirkerne skal være opmærksomme på ikke at være for smalle i deres aktiviteter og arrangementer, når individualiseringen stiger hos brugerne.
Smalle ting kan i sig selv være fint, men en bredere pallette sikrer, at flere føler sig mødt.

Målrettet kommunikation
Når medlemmerne går efter de aktiviteter, der har deres særlige interesse, stiller det krav til en målrettet kommunikation.

- Som menighedsråd kan det give mening at appellere til forskellige målgrupper i forhold til, hvilken aktivitet kirken gerne vil fortælle om. Deraf følger, at det måske ikke i alle tilfælde er den rigtige kommunikation at sende et kirkeblad ud, fordi det rammer nogle typer men ikke alle, siger Jais Poulsen.

Han uddyber, at det i nogle menighedsråd kan give god mening at kortlægge, hvem der bor i sognet. På den baggrund kan der laves en plan for, hvordan man mere målrettet når ud til bestemte grupper.

Medlemmerne vil ses og rummes
Præsten har en særlig rolle i sognet som mediator i forhold til den øgede individualisering, viser undersøgelsen.

- Der er et behov hos den enkelte for at mediere de ting, personen selv kommer med, tro og tankemønstre. Interviewpersonerne i undersøgelsen efterspørger, at der er plads til deres måde at forstå verden på op i mod fx de nationalkulturelle ting, som også er til stede i kirken og i sognet, siger Jais Poulsen.
Han peger på præstens centrale rolle ved gudstjenester, men at der kan være andre tilknyttet kirken, som kan give den enkelte oplevelsen af at føle sig set og rummet. Det kan være både menighedsråd, ansatte og frivillige fra menigheden.

Vil du vide mere?
I næste nummer af Menighedsrådenes Blad, der udkommer i juni 2022, kan du læse mere om undersøgelsen "Religiøsitet og forholdet til folkekirken".
Du kan downloade undersøgelsen her.