30. SEPTEMBER 2022
Menighedsrådsformand i Bellahøj-Utterslev Sogn Lis Lynge. Foto: Privat.
Af: Alex Kjær
I Bellahøj-Utterslev Sogn blev der i september for 6. gang afholdt toårigt valg til menighedsrådet. Sognet har dermed haft valg hver andet år, lige siden forsøgsordningen blev indført i 2012.
- Jeg har været formand i alle årene, og ønsket om et hyppigere valg til menighedsrådet har altid handlet om at tiltrække yngre medlemmer. Det er vi lykkes med. Vi har fået et generationsskifte, og den yngste i menighedsrådet er i dag 48 år, siger formand Lis Lynge.
I år var et specielt valg, fordi over 90 mennesker mødte frem til valghandlingen, hvilket er et langt højere antal end normalt.
- Baggrunden er, at en ny liste allerede i foråret meddelte, at de ville stille op til valget. Listen ønskede en noget mere konservativ kirkeretning end den bestående. Det handler blandt andet om, at vi stort set ikke har orgelmusik i kirken, fordi vi ønsker et anderledes udtryk.
Den alternative liste har som tilhørere deltaget i en række menighedsrådsmøder, og derfor var det velkendt i sognet, at valget ville komme til at handle om, hvorvidt der skulle sættes en ny retning for kirken, eller den bestående retning skulle bevares.
Mange mødte frem
- Og det førte til, at rigtig mange personer mødte frem på valgdagen for at støtte det siddende menighedsråd. Den alternative liste fik valgt en suppleant, men ellers er det i dag folk, som støtter den nuværende linje, som sidder i menighedsrådet.
Lis Lynge mener, at eksemplet fra Bellahøj-Utterslev viser, at det er vigtigt at møde op til valghandlingen.
- Hos os vidste vi godt, at der ville være en ny liste, som ønskede at ændre på tingene. Men det kan man jo ikke altid vide på forhånd. En liste eller en gruppe personer med alternative ønsker kan jo blot møde op på valgdagen og forsøge at blive valgt. Derfor er det vigtigt, hvis man er glad for sin kirke og ønsker at bakke den op, at så mange som muligt møder frem til valget og deltager.
I nogle sogne oplever menighedsrådet, at det giver en del ekstra arbejde, når der skal afholdes valg hver andet år i stedet for hver fjerde år.
- Hos os er det blevet rutine. Vi har introduktionsmateriale liggende, så nye i menighedsrådet hurtigt kan komme ind i arbejdet. Vi oplever, at udbyttet er bedre og større end det ekstra arbejde, det giver. Det gælder især om at give en grundig information, siger Lis Lynge og tilføjer, at de i hendes sogn inviterede til et offentligt møde 14 dage før valget, hvor alle kunne komme og stille spørgsmål til valgbestyrelsen.
Forsøgsordningen med toårige valgperioder blev indført i 2012, og interessen for en kortere valgperiode har været støt stigende siden da.
I år var der 177 kirker med toårige valgperioder. De øvrige 1455 øvrige menighedsråd har fortsat valg hvert fjerde år.
Menighedsråd med toårige funktionsperioder:
2012: 71 menighedsråd deltog i ordningen
2014: 121 menighedsråd deltog i ordningen
2016: 152 menighedsråd deltog i ordningen
2022: 177 menighedsråd deltog i ordningen