30. AUGUST 2022
Undtagelsen fra ligestillingsloven er overflødig
Der er ikke behov for en undtagelse, der giver mulighed for at vælge præster efter køn. Det mener formanden for Landsforeningen af Menighedsråd.
Af: Marie Gaarden
DR bragte søndag aften et indslag om diskrimination i folkekirken med henvisning til en bekendtgørelse om fravigelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder ved præsteansættelse.
Formand for Landsforeningen af Menighedsråd, Søren Abildgaard mener, at undtagelsen fra ligestillingsloven kan undværes, når det handler om præster i vores evangelisk-lutherske folkekirke.
”Undtagelsen i ligestillingsloven kan fjernes, den har ikke umiddelbart nogen praktiske konsekvenser,” siger Søren Abildgaard.
Det er et synspunkt som også et flertal af biskopperne er kommet frem med i en rundspørge foretaget af DR.
Fortsat en lokal beslutning
For Søren Abildgaard er det vigtigt at understrege folkekirkens rummelighed for forskellige teologiske holdninger. Frisind og åndsfrihed skal fortsat kendetegne folkekirken.
Selvom undtagelsen fra ligestillingsloven fjernes, vil det forsat være sådan, at et menighedsråd frit kan vælge deres præst ud fra en samlet vurdering.
”Det vil fortsat være menighedsrådet, der ud fra deres kendskab til lokalområdet, vælger og indstiller den præst, som de mener, vil passe bedst til deres sogn og kirkeliv. Det gør de på baggrund af præstens faglige kompetence og teologiske og kirkelige overvejelser - og altså ikke køn,” siger Søren Abildgaard.
Opfordring til minister
Ifølge DR er kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen åben over for en drøftelse i forhold til at ændre bekendtgørelsen. Hun vil lægge vægt på, at det sker i respekt for den danske folkekirke, og at det bliver i tæt dialog.
I den forbindelse har Søren Abildgaard en opfordring til ministeren:
“Det er også vigtigt at respektere religionsfriheden, hvilket er særligt relevant for alle de trossamfund, hvor præsterne ikke har staten som arbejdsgiver.”
På forkant med ligestillingen
Mens man af mediebilledet kunne få indtryk af en folkekirke, der halter bagud i forhold til ligestilling mellem køn, er det værd at bide mærke i den historiske udvikling, og at folkekirken i nogen sammenhænge har været på forkant. Kvinder fik for eksempel valgret til menighedsråd allerede i 1903, mens de først fik stemmeret til Folketing og Landsting på lige fod med mænd i 1915.
Kvinder har kunnet blive præster siden 1948, og det har resulteret i, at over halvdelen af præsterne i folkekirken i dag er kvinder.
Guide til drøftelse før I ansætter en præst
Landsforeningen og Præsteforeningen har sammen lavet en vejledning til ansættelse af ny præst eller provst. Vejledningen indeholder blandt andet denne guide til drøftelse:
Menighedsrådet, såvel de valgte medlemmer som præsterne, bør have en grundig drøftelse af, hvilken præst sognet har brug for.
Drøftelsen er vigtig, fordi den kommer til at danne grundlaget for ansættelsen af den nye præst, forventningsafstemningen og samvirket med den nye præst. Der er en række spørgsmål, der er værd at tage med i de overvejelser:
• Er der flere præster i pastoratet, bør det overvejes, om stillingen skal tilbydes en af disse præster, såfremt forudsætningerne herfor er opfyldt, læs her om ansættelse af præst uden opslag.
• Hvilket kirkesyn/syn på menigheden/liturgi passer til menigheden?
• Hvilket teologisk ståsted skal præsten have?
• Hvilke teologiske kompetencer skal præsten have
• Hvilken betydning har ovennævnte i forhold til samvirket i menighedsrådet?
• Er der i menighedsrådet og i menigheden repræsenteret forskellige teologiske opfattelser, der skal tages hensyn til?
• Er der knyttet bistand eller funktion til stillingen?
• I pastorater med flere præster er det værd at overveje, om der er behov for at sikre forskellige kompetencer og interesser blandt præsterne til gavn for menigheden.
• I pastorater med flere præster bør man drøfte den fremtidige fordeling af opgaverne mellem præsterne.
• Hvilke personlige egenskaber prioriteres?
• Hvilke traditioner ønskes videreført (forskelligt kirkeligt eller folkeligt arbejde, foreninger mv.)?
• Er der overvejelser om nye tiltag, hvor præsten ønskes involveret?
• Er der aktiviteter, som skal ophøre?
• Hvilke rammer kræver sognepræstestillingen i forhold til eksempelvis bolig, kontorfaciliteter (pc og mobiltelefon), møde- og undervisningslokaler mv.?
• Er der institutioner, grupperinger, enkeltpersoner (fx sognemedhjælper), som præsten skal arbejde sammen med?
Den samlede vejledning, der indeholder hele proceduren for ansættelse, ligger på DAP (kræver login)