Den solidariske folkekirke

Det er ingen hemmelighed, at der er stor forskel på de vilkår, der findes for at lave folkekirke forskellige steder i landet. I nogle provstier i tyndt befolkede landområder er der mange middelalderkirker at vedligeholde, hvilket presser den lokale økonomi. I Menighedsrådenes Blad nummer 10 (udkommer primo december 2023) fortæller provsten i Thisted, at der som regel bliver sagt nej, når der er ønsker om større aktiviteter i sognene.

Andre steder i landet er der store kirkeskatteindtægter på grund af tæt befolkning af provstierne og større skattegrundlag. Her er der mulighed for at sætte flere og større aktiviteter i gang, og der er også mulighed for at bidrage til den samlede vedligeholdelse af kirker rundt i landet. Det sker via en udligningsordning, som Landsforeningens bestyrelse gennem længere tid har haft fokus på. Spørgsmålet er, om den nuværende ordning er tilstrækkelig i forhold til de udfordringer, som findes nu og i fremtiden.

- Når vi ser på den demografiske udvikling, bliver det tydeligt, at den nuværende ordning ikke er tilstrækkelig i fremtiden. Vi har i bestyrelsen hidtil arbejdet med syv punkter i forhold til den solidariske folkekirke, hvor vi ser det som et fælles ansvar at passe på landets kirkebygninger. Efter vores seneste møde har vi skåret flere af punkterne væk, så vi nu er mere fokuserede i forhold til at pege på løsninger på fremtidens udfordringer, siger Hans-Henrik Nielsen, formand for bestyrelsens udvalg for Økonomi, bygninger og grøn omstilling.

Færre kirker

Et af punkterne, som bevares i bestyrelsens arbejde, er at se på en reduktion af antallet af kirker, som er i brug i de tyndt befolkede områder.

- Den demografiske udvikling viser, at der foregår en flytning fra landområderne mod byområderne. Det sker nu og vil fortsætte, og det betyder, at nogle sogne i fremtiden bliver meget små, og dermed bliver der et overskud af kirker. Samtidig har vi også en kulturarv, som skal bevares, men den skal bevares på forskellige niveauer i fremtiden, hvis det skal være økonomisk forsvarligt og muligt, siger Hans-Henrik Nielsen.

Derfor arbejder bestyrelsen også videre med et punkt, som handler om at have fokus på vedligeholdelse af den bygningsmæssige kulturarv og kulturarven på kirkegårdene inden for rammerne af den nuværende udligningsmodel.

- Vi ser på, om udligningen i højere grad, end tilfældet er i dag, skal målrettes mod bygninger og kirkegårdene. Det kunne måske ske ved at dele udligningsordningen i tre grupper, som er til henholdsvis kirkebygninger, kirkegårde og generel udligning til fx aktiviteter. Vi ønsker at finde en model, som ikke er konserverende, men som understøtter en sund og tilpasset kirkedrift, siger Hans-Henrik Nielsen og tilføjer, at udligningen eventuelt kan ses i sammenhæng med den eksisterende kirkeistandsættelsespulje, hvor det administrative set-up er på plads.

En inspiration

Han peger på, at projektet om ”Differentieret vedligeholdelse af kirkebygninger”, som er et FUV-projekt lavet i samarbejde mellem Lolland-Falsters, Ribe, Roskilde, Viborg og Aalborg stifter, kan være en inspiration til at tilpasse bygningsvedligeholdelsen.

Udvalget vil også gå videre med et punkt, der handler om at øge rammen for udligningsordningen, så der vil blive råd til en større omfordeling.

- Men hvis rammen for udligning skal udvides, så skal vi sikre, at der også er forståelse for det. Vi skal være klar over, at der er et loft for, hvor meget kirkeskatten kan stige, hvis der fortsat skal være opbakning til folkekirken – og dermed betalende medlemmer, siger Hans-Henrik Nielsen.

Blandt de punkter, som ikke længere er en del af bestyrelsens fokus, er blandt andet et punkt om, at Fællesfonden overtager det økonomiske ansvar for vedligeholdelse af kulturarv som kirkegårde, kirkebygninger og visse tjenesteboliger.

Bestyrelsesudvalget mener, at den model vil skabe et unødvendigt stort bureaukrati og fjerne den lokale indflydelse.

Der er heller ikke længere fokus på, at staten eller kommunerne overtager begravelsesvæsenet. Folkekirken driver samfundets begravelsesvæsen, og har derfor en forpligtelse til at have et beredskab for at kunne begrave alle de danskere der dør, men folkekirken bør kompenseres for at have det beredskab.