9. AUGUST 2023
Folkekirkens Arbejdsmiljøråd har indført en folkekirkelig arbejdsmiljøpris. Der er forskellige kriterier for at indstille sogne som kandidater til prisen. Et af dem er, hvis der er fundet en super løsning på et konkret problem, fx forebyggelse af ulykkesrisici, fysisk belastende arbejde eller psykisk arbejdsmiljø. Foto: Niels Åge Skovbo.
Af: Alex Kjær
Et godt arbejdsmiljø er vigtigt på alle arbejdspladser, det gælder også i folkekirken.
Folkekirkens Arbejdsmiljøråd arbejder hele tiden for at sikre det gode arbejdsmiljø i folkekirken og øger nu fokus ved at indføre den folkekirkelige arbejdsmiljøpris.
- Prisen skyldes, at vi gerne vil sætte fokus på de gode tiltag, der foregår ude i sognene, og at der er rigtig mange steder, hvor man er lykkes med at skabe et godt arbejdsmiljø, som vi gerne vil skabe opmærksomhed om, siger Inge Kjær Andersen, formand for Folkekirkens Arbejdsmiljøråd.
Det er både menighedsrådet, tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og de faglige organisationer, som kan indstille arbejdspladsen til prisen, og det kan de, hvis sognet rammer en eller flere af følgende fire kriterier:
Fristen for at indstille til prisen er 1. oktober, og til indstillingen skal der bruges en word-skabelon, som findes på FIN, Folkekirkens IntraNet (søg på "arbejdsmiljøpris").
Der vil blive nedsat en jury, som udvælger, hvem der vinder prisen. Prisen bliver overrakt af formanden og næstformanden for Arbejdsmiljørådet.
- Vi glæder os til at høre om erfaringerne med at skabe det gode arbejdsmiljø hos det sogn, som vinder prisen, siger Inge Kjær Andersen.
Udover at læse om prisen på FIN, kan du samme sted også se en video, hvor Inge Kjær Andersen fortæller om den nye pris.