Indvandring og folkekirken – sådan påvirkes medlemstallet

Folkekirkens medlemssammensætning er skæv i forhold til indvandringen. Det er en af konklusionerne i en befolkningsundersøgelse, som Folkekirkens Uddannelses – og Videnscenter står bag. Den giver svar på, hvordan det påvirker folkekirkens medlemstal, og hvorfor det kan være svært at få indvandrere ind i folkekirkens fællesskab.

Kigger vi på folkekirkens medlemmer, har 98 procent dansk herkomst, mens kun to procent har anden herkomst end dansk. De tal adskiller sig væsentligt fra befolkningen som helhed, hvor 86 procent er af dansk herkomst og 14 procent er af anden herkomst end dansk.
Syv procent af personer med anden herkomst end dansk er medlem af folkekirken.

Jais Poulsen, der er evaluerings- og udviklingskonsulent hos Folkekirkens Uddannelses – og Videnscenter har sammen med vidensmedarbejder, Maiken Friischman Larsen, lavet en video om folkekirken og indvandring. Her siger Jais Poulsen:

”Folkekirken ser ud til i relativt lav grad at nå ud til den målgruppe, der kommer til landet, så de bliver ikke en del af fællesskabet.”

Gruppen af indvandrere kan deles ind i tre overordnede grupper, forklarer Jais Poulsen:

• Dem der har en helt anden religiøs kultur med sig og passer ind i andre religiøse samfund
• Kristne, som tiltrækkes af frikirkemiljøer eller migrantmenigheder frem for folkekirken
• Kristne, der har en kultur med sig, der relativt nemt kan passe inden for rammerne af folkekirken

De overordnede grupper giver et klart billede: ”Det er ikke alle indvandrere, som man vil kunne håbe bare kommer og melder sig ind i folkekirken, men der vil også være grupper, som nemt vil kunne inviteres indenfor i fællesskabet,” påpeger Jais Poulsen.

Faldende medlemsprocent i takt med indvandring
Det fald i medlemsprocenten som opleves i folkekirken, skyldes fortrinsvis tilkomst af nye befolkningsgrupper, der ikke bliver en del af folkekirken. Ser man alene på den del af befolkningen, der er af dansk herkomst, er der sket et fald i medlemsprocenten fra den ældre generation (den tyste generation) til generation millennium (de 24- 39årige) fra 90 procent til 84 procent.

- Medlemsprocenten er faldet, men man kan ikke sige, at den er lav, fastslår FUV’s vidensmedarbejder, Maiken Friischman Larsen i videoen.

Ser vi imidlertid om barnedåbsprocenten viser tal fra tidligere, at den i perioden fra 2009-2021 er faldet fra 70 procent til 56 procent. Selvom det stadig er de fleste børn, der bliver døbt, er tendensen dermed betydeligt nedadgående. Så hvor dåbsprocenten er stabil blandt de voksne, er den tydeligt vigende blandt børn.

En stærk identitet
FUV’s undersøgelse viser, at der er fem fællesskaber (eller kollektive identiteter, som det også bliver kaldt), der er vigtige for tilknytningen til folkekirken:

• Familien – medlemskabet af folkekirkens er en del af den fælles familiehistorie
• Nationen – folkekirkens er et nationalt, kulturelt fællesskab
• Kristent trosfællesskab og/eller værdifællesskab
• Samfundsstruktur – folkekirkens som samfundsinstitution
• Lokalsamfundet – folkekirken som indgang til det lokale fællesskab.

De fem fællesskaber går igen, når man ser på, hvad der ligger til grund for, at danskerne vælger at være medlem af folkekirken. Og faktisk angiver et gennemsnitligt medlem af folkekirken 4,4 årsager til at være medlem. Netop det, at der er mange årsager kan være grunden til, at folkekirkens medlemstal er så stabilt.

- Det betyder, at man gennem livet til tider kan være mere funderet i ét af fællesskaberne og på et andet tidspunkt i livet i nogle andre.  Det kan være med til at forklare stabiliteten, fortæller Jais Poulsen og tilføjer, at det også kan være med til at forklare, hvorfor det kan være vanskeligt at integrere migranter i folkekirken:

- De mangler formentlig nogle af de tilknytninger. De har måske ikke familietraditionen med sig eller føler måske ikke det nationalt kulturelle fællesskab, nævner Jais Poulsen som eksempler.

Til sidst peger Jais Poulsen også på de muligheder, der ligger i, at lokalsamfundet og det kristne værdifællesskab kan være naturlige indgange til folkekirken for migranter.