Menighedsrådsvalg 2024 er lige om hjørnet

Louise Theilgaard, udviklingskonsulent hos Landsforeningen af Menighedsråd, var tovholder på arrangementet om valg. Hun begyndte med at sige, at det i høj grad handler om at fortælle gode historier.

- For mange menighedsråd er det svært at finde nye medlemmer, når der er valg. Derfor er det en god idé at arbejde aktivt med at rekruttere til menighedsrådet i god tid inden valget. En måde at gøre det, er at arbejde med den gode historie. Fortæl folk I møder, at det er sjovt, spændende, meningsfuldt eller interessant at være i menighedsråd.

Udviklingskonsulenten fortsatte med at fortælle om en medlemsundersøgelse, som 1.986 menighedsrådsmedlemmer har deltaget i. Her svarer 57 procent, de blev opfordret til at stille op af et menighedsrådsmedlem.

- Det viser, at I kan gøre en forskel, hvis I går ud og spørger folk på vejen, i idrætsklubben eller til et arrangement, I deltager i, om de har lyst til at stille op til menighedsrådsvalg.

Og hvad skal man så sige, når man taler med mulige kandidater?

Medlemsundersøgelsen viser, at mange oplever, de har fået nye kompetencer ved at sidde i menighedsråd, og hele 73 procent oplever, at de i meget høj grad eller i høj grad gør en forskel for andre ved at være i menighedsråd.

Mest meningsfuldt

Herefter fulgte en øvelse i salen, hvor deltagerne skulle tale om, hvad der er mest menighedsfuldt i deres menighedsråd. Det foregik på den måde, at de skulle arrangere legoklodser efter betydning. Klodser med fem sætninger: Indflydelse, Mit lokalsamfund, Gøre en forskel, Fællesskab, Kirkelivet.

En summende lyd af samtaler fyldte lokalet ud og efter flere byt af samtalepartnere var det tid til en opsamling.

En deltager fortalte, at hun satte 'Mit lokalsamfund' øverst på sit Lego-tårn, fordi hun synes, kirken skal være det naturlige, fælles samlingspunkt i en by med mange frivillige.

- Vi arbejder sammen med foreninger i byen og lokker dem i kirke, som ikke kommer der naturligt. Vi har haft pilgrimsvandring ud til shelteres og havde en dejlig dag for alle, også ikke-kirkevante.

En anden deltager, Lis Møller Jørgensen fra Helsingør, fortalte, at hun satte Kirkelivet øverst.

- Det har jeg gjort, fordi det er vigtigt, at vi viser, hvad vi kan tilbyde og får det formidlet ud. Jeg har Indflydelse som nummer to, både i forhold til kirkelivet og personalepleje. I takt med at aktiviteterne stiger, er presset steget for personalet. Jeg vil gerne gøre en forskel både internt og udadtil. Fællesskabet er ikke bare i menighedsrådet men også for dem, som kommer i kirken.

Tarja Knudsen fra Melby Sogn i Nordsjælland fortalte, at hun synes, det nogle gange kan være svært at sidde i menighedsråd.

- Derfor er det godt at møde så mange kolleger her på årsmødet, som har det godt i deres menighedsråd. Det giver mig håb for fremtiden.

Den gode historie

Louise Theilgaard lukkede ned for debatten og gik videre til næste øvelse, som handlede om det helt centrale: At fortælle den gode historie.

- Grunden til, at vi skal tale om den gode historie er, at vi ofte kun taler om alt det svære. Vi kan glemme de gode historier. Derfor får I nu den næste øvelse, som er at nedskrive jeres bedste erfaringer med menighedsrådsarbejde på papir.

Da tiden var gået, var det igen tid til opsamling.

En deltager fortalte, at der i hendes sogn er sket en god forandring i forhold til kirkens ansatte.

- Vi opdagede, at vores hæk ikke blev passet, som den skulle, og det viste sig, at vores graver havde fået kræft, men ingen måtte vide noget. Vi holder nu leverpostejmøde hver tirsdag, som vi kalder det, hvor vi diskuterer, hvilke opgaver der var sidste uge, og hvad der skal laves i denne. Vi tænker på, at der skal tages hensyn til medarbejderne, og vi har den regel, at der altid skal fortælles en vittighed, inden vi går hjem.

Anne Degn fra Odder Sogn sagde, at det er vigtigt at tale om at rekruttere nye til valget næste år. Men en anden vigtig opgave er at fastholde dem, som allerede er der.

- Det er vi alle nødt til at have opmærksomhed på. Dem, der sidder i menighedsrådet, skal føle, at de gør en forskel, og at det er værd at tage til menighedsrådsmøde, fordi de bliver set. Der skal være snakke på kryds og tværs, så man kan komme frem med det, man har på hjerte. Desuden skal mødemateriale sendes ud i god tid, så overvej, hvordan hvert eneste møde kan blive en succes.

Laila Larsen fra Skanderborg Sogn fortalte, at hun sidder i sin første periode i menighedsrådet, og inden da var hun ”mega-frivillig”, som hun formulerede det.

Ikke fortrudt

- Jeg har ikke fortrudt. Det var en turbulent begyndelse med corona-perioden, men det gik jo alligevel. Jeg er virkelig blevet hørt i menighedsrådet, så det er godt at få nogle nye ind. Det mest meningsfulde er, at jeg har været med til at ansætte to nye præster, og så har vi haft første spadestik til en helt ny kirke i sognet. Der er så meget, vi kan sælge til nye kandidater i Skanderborg, så jeg kan kun sige til alle, kom ind i menighedsrådet, der sker noget spændende.

Andre indlæg talte om, at man som medlem af menighedsrådet får adgang til fælleskirkeligt arbejde som repræsentant for menighedsrådet. Og at man som kirkeværge får mange gode erfaringer med at holde kulturarven vedlige.

Louise Theilgaard sluttede arrangementet med at fortælle, at der det næste års tid bliver fokus på den gode historie, og at deltagernes erfaringer tages med i det videre arbejde. I løbet af året bliver der også lavet en kampagne om at stille op til menighedsrådsvalg.