12. OKTOBER 2023
I et lovforslag lægges op til, at visse medarbejdere kan undtages fra et registreringskrav. Landsforeningen mener, at denne undtagelse bør gælde for visse af menighedsrådenes ansatte ved de lokale kirker, eller at undtagelsesbestemmelserne udvides, som der er mulighed for i arbejdstidsdirektivet.
Af: Alex Kjær
Artiklen er opdateret d. 24/11 med link til det svar beskæftigelsesministeren har sendt til Landsforeningen. Se faktaboks nederst i artiklen.
Landsforeningen har afgivet høringssvar til lovforslaget, der efter vores opfattelse vil medføre mere bureaukrati og unødvendig administration for menighedsrådene.
Du kan læse det fulde høringssvar her på vores hjemmeside.
I lovforslaget lægges op til, at visse medarbejdere kan undtages fra registreringskravet.
Landsforeningen mener, at denne undtagelse bør gælde for visse af menighedsrådenes ansatte ved de lokale kirker, eller at undtagelsesbestemmelserne udvides, som der er mulighed for i arbejdstidsdirektivet.
Inge Kjær Andersen, næstformand og formand for Personaleudvalget i Landsforeningen af Menighedsråd, siger om lovforslaget og høringssvaret:
- Vi er optaget af at sikre, at der ikke pålægges menighedsrådene arbejdsopgaver, som vi mener, er unødvendige og udtryk for mere bureaukrati. Vi er optaget af ikke at belaste den lokale folkekirkelige økonomi unødigt. Vi vil dog som arbejdsgiverorganisation altid have fokus på, at medarbejderne har et godt arbejdsmiljø, herunder at reglerne om hviletid, 48-timers reglen pauser med mere overholdes.
Inge Kjær Andersen siger videre:
- Der er valg til menighedsrådene i 2024, og vi frygter, at endnu mere bureaukrati vil gøre det endnu vanskeligere at skaffe kandidater til valget, og uden menighedsråd er der ingen folkekirke.
Du kan læse Landsforeningens høringssvar HER, hvor du også finder en oversigt over øvrige høringssvar, Landsforeningen har sendt.
Læs også svaret fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe- Jørgensen. Det finder du HER