15. NOVEMBER 2023
Af: Redaktionen
Folkekirkens Arbejdsmiljøråd uddeler for første gang en pris til en arbejdsplads, som har ydet en ekstraordinær indsats for det gode arbejdsmiljø, og som kan inspirere andre folkekirkelige arbejdspladser til at gøre deres arbejdsmiljø endnu bedre.
Mange gode ansøgninger
Da fristen for indstilling udløb, var der 15 ansøgninger i bunken, og blandt dem, er der nu udvalgt tre nominerede. Det er arbejdspladser, hvor man i særlig grad har arbejdet fokuseret mod bedre trivsel - fx ved systematik i arbejdsmiljøarbejdet, dialogen på tværs eller de gode relationer i arbejdsfællesskabet.
De tre nominerede arbejdspladser er:
Glæde i komiteen
Komiteen, der har udvalgt de nominerede og som i sidste ende kårer en vinder, består af fire medlemmer af bestyrelsen for Folkekirkens Arbejdsmiljøråd, blandt andre Inge Kjær Andersen, der er rådets næstformand og desuden næstformand for Landsforeningen af menighedsråd.
Komiteens medlemmer er glade for, at der er taget godt imod den nye arbejdsmiljøpris og fortæller samtidig, at det er selve ansøgningen, der ligger til grund for nomineringerne. Derfor er udvælgelsen et øjebliksbillede baseret på beskrivelsen i ansøgningen.
Ifølge Inge Kjær Andersen har det været dejligt at læse om alle dem, der arbejder dedikeret for det gode arbejdsmiljø - også i de tilfælde, hvor det kan være svært.
Den endelige vinder
Den endelige vinder udråbes på Folkekirkens Arbejdsmiljøråds møde sidst i november – og den heldige arbejdsplads kan herefter forvente et besøg af formand for Folkekirkens Arbejdsmiljøråd Bjørn Arberg og Inge Kjær Andersen, der besøger den vindende arbejdsplads medbringende præmie.
- Jeg er glad for, at vi nu sætter fokus på det gode arbejdsmiljø - og jeg er spændt på, hvem jeg skal ud og besøge, siger Inge Kjær Andersen.
Bjørn Arberg, formand for Folkekirkens Arbejdsmiljøråd
Inge Kjær Andersen, næstformand for Folkekirkens Arbejdsmiljøråd
Bettina Ulstrups, medlem af Folkekirkens Arbejdsmiljøråds FU
Signe Kølbæk Høg, medlem af Folkekirkens Arbejdsmiljøråds FU