Udvalg besøgte kirkegård

Udvalget mødtes med Stine Helweg, som er kirkegårdsvejleder i Københavns kommune. Kirkegårdsvejlederen fortalte blandt andet, at Bispebjerg Kirkegård er en af de fem yngste kirkegårde i Københavns kommune, anlagt i 1903. Kirkegården er langt større end en normal kirkegård ved en landsbykirke – arealet er på hele 436.391 kvadratmeter.

Udvalget indledte besøget i krematoriet, som på mange måder er forbundet med kremeringens historie i Danmark. Der har været krematorium på stedet siden 1908, og på kirkegården findes mange særlige typer af gravsteder, der relaterer sig til netop kremering. Blandt andet findes her Danmarks største fællesgrav med op mod 100.000 urner. 

Da kirkegården blev anlagt, var forventningen, at det ville være hovedsageligt kistegrave, som ville fylde, men i dag er billedet helt omvendt. På den måde afspejler kirkegården landstendensen, hvor flere og flere vælger kremering og bisættelse. Kun cirka13 procent af de årlige begravelser i Danmark er kistebegravelser.

Fire ovne

Det fornemmer udvalgsmedlemmerne inde på krematoriet, hvor fire ovne giver en stor kontrast til de mange kister, som står på køl i rummet ved siden af. Processen er respektfuldt automatiseret, så den værdige afsked ikke står i kontrast til, at det er et af landet travleste krematorier.

Derefter fortsatte besøget på kirkegården, som netop præges af, at der er mange urnebegravelser. Der tænkes derfor i, hvordan overskudsarealer i stedet kan blive til rekreative områder. Det sker blandt andet ved at undgå fornyelse af gravsteder i periferien af kirkegården, hvorved den aktive del af kirkegården samles mere, hvilket frigiver plads til grønne områder.

Kremering blev tilladt i Danmark i 1893.

Skybrudsprojekt

Kirkegården ligger på et at de højeste punkter i København med et let fald mod nord. Af samme årsag har kirkegården haft en opgave med at sikre blandt andet skybrudshåndtering, da beliggenheden giver udfordringer med ophobning af vand, når der falder store mængder på kort tid.

Sidst på dagen blev udvalget vist rundt af Christian Philip Kjøller, som er landskabsarkitekt i Københavns Kommune. Han fortalte blandt andet om kirkegårdenes skybrudsbassiner, som passer smukt ind i resten af kirkegårdens æstetik.

Ved udvalgets besøg var der kun regn i det forreste bassin. Ved store skybrud fyldes bassinet bagved op, og vandet vil blive lokaliseret der, fremfor på den del af kirkegårdsområdet, hvor der er gravpladser. Området er tilsået med en engblanding, som indeholder en stor del kællingetand, cikorie og rødkløver – hjemmehørende arter, som bidrager til et bedre miljø for insekterne.

Populært område

Udvalget nåede desuden forbi en lille lund med paradisæbler, hvor borgerne også kan blive begravet. Her er kravene, at der er tale om en mindre sten. Det er et populært område, som kirkegården forventer skal udbygges for at følge med efterspørgslen på den form for naturlige gravsteder.

Udvalget kan se tilbage på en spændende dag med gode perspektiver på de udviklingsmuligheder – og udfordringer – som eksisterer for de danske kirkegårde.