21. SEPTEMBER 2023
Rekruttering, orienteringsmøde, valgforsamling, valgregler. Kom med på valgworkshop og bliv klar til valget.
Af: Redaktionen
Hvordan sikrer I flest mulige kandidater og et godt fremmøde til valget i jeres sogn, og hvilke rammer og regler skal overholdes? Det er nogle af de emner, der bliver taget op på Landsforeningens valg-workshop.
Kom med på workshop og bliv klædt godt på til valget. Du får inspiration til arbejdet med at skabe opmærksomhed og engagement om arbejdet i menighedsrådet og valget, og med hjem får du gode råd og helt jordnære og praktiske redskaber, du og menighedsrådet kan bruge. Vi kigger også på krav og regler for valget, så I er klar til at afvikle valget på den bedst mulige måde.
Der vil blive afholdt workshops rundt omkring i hele landet i starten af 2024. Følg med her på vores hjemmeside, hvor datoerne bliver annonceret i løbet af efteråret.