”Vi går efter målet sammen”

Der er meget, vi er fælles om på tværs af folkekirken. Om det så er økonomisk sprækkede bukser, forkyndelsen eller den fælles opgave, der ligger i fortsat at sikre en relevant folkekirke. Det viste svarene på åbningsspørgsmålet, som facilitator Anton Pihl stillede panelet: Hvad er vi fælles om?

- Vi går efter målet sammen, uanset om det er økonomi eller arbejdsmiljø – så har vi øje på bolden, sagde Annette Bennedsgaard, der blev bakket op af de øvrige deltagere med ord som "fælles fodslag", "samarbejde" og "fællesskab".

Men netop det, at der er meget, vi ser som fælles anliggender, der skal tages hånd om i fællesskab, er ikke kommet af sig selv.

- De initiativer, vi er kommet frem til, er ikke kommet af ingenting. Efter betænkning 1544 ikke kom længere, har vi holdt folkekirkemøder og samtaledag, påpegede Søren Abildgaard og nævnte tre eksempler på, hvad den fælles samtale har ført til: Folkekirkens Grønne Omstilling, folkekirkens kriseberedskab og arbejdsmiljø-initiativer.

Fælles politisk fodslag
At der er et godt samarbejde på tværs, er ifølge Pernille Vigsø Bagge absolut nødvendigt.

- Ingen af folkekirkens udfordringer kan løses, uden vi er fælles om det. Aldrig før har der været et bedre fælles fodslag. Der er momentum, og det giver mod til at tage beslutninger, sagde hun og tilføjede, at der også er et andet momentum, fordi de kirkepolitiske ordførere har meget lidt tid til at tale kirkepolitik.

Den replik greb Søren Abildgaard:

- Vi kan påvirke det politiske system, og vi tager ansvaret på os selv. Vi arbejder for større frihed og fleksibilitet, men vi befinder os i et beslutnings-tomrum, så vi skal blive bedre til at udnytte de frihedsgrader, vi har.

Meget at tage fat på
-Er der noget i folkekirkens struktur, der skal ændres? Spurgte Anton Pihl panelet. Og det mente deltagerne der var.

- Vi skal have demokratiseret Fællesfonden, og så har bededagsfejden vist, at der skal være skel mellem indre og ydre anliggender – ellers får vi en religiøs stat, sagde Marianne Christiansen.

Også Pernille Vigsø Bagge nævnte behov for at diskutere Fællesfonden og demokratisering af økonomien i toppen af folkekirken.

-Kaldsretten er et andet pres, og vores ansættelsesforhold er ikke synkrone med samfundet. For eksempel skal en sygehuspræst med til samtlige menighedsrådsmøder i nabosognet.

Men der var også en del af strukturen i folkekirken, som paneldeltagerne ikke ønskede at ændre på.

- Alle skal stå på mål for den tostrengede ledelse. Vi bør være herre i eget hus. Vi skal kæmpe for flere ressourcer, men vi skal også have vilje til at prioritere. Og så skal vi forpligte os til mere samarbejde mellem kirkerne, sagde Annette Bennedsgaard.