Voksende skævvridning presser kirkerne

En ny analyse, som Landsforeningen af Menighedsråd har lavet, viser, at når vi ser på kirkernes økonomi og demografi, er der en geografisk skævvridning. Og det er især udgifterne til kirkebygninger og kirkegårde, som udfordrer kirkelivet i landdistrikterne, hvor det er svært at finde økonomi til arrangementer, der handler om kirkens liv og vækst.

Selvom der allerede i dag sker en udligning, så kirker i landdistrikter modtager tilskud, er det langt fra nok til at sikre kirkens tilstedeværelse i de tyndt befolkede områder.

Analysen blev brugt som baggrundsviden for en af de politiske drøftelser på delegeretmøde 2023, hvor bestyrelsen fremlagde syv modeller for ændring af udligningen i folkekirken.

Udfordringer i de tyndt befolkede områder:
Fraflytning og aldring af befolkningen presser kirkernes økonomi, og de demografiske forskydninger forstærker folkekirkens udfordring med at bevare kulturarven. Mange af de middelalderkirker, som hele samfundet anser for at være umistelig kulturarv, befinder sig i de dele af landet, hvor der bliver stadigt færre mennesker til at betale omkostningerne. Det samme gør sig gældende for mange af de kirkegårde, som befolkningen forventer, at folkekirken plejer og vedligeholder.

Udfordringer i storbyerne:
I storbyerne står kirkerne med en anden udfordring. Her er det ikke vedligehold af et stort antal middelalderkirker, der er udfordringen, men befolkningstilvæksten, der skaber travlhed hos præsterne.
Mens der på Lolland er 984 medlemmer pr. præst er tallet over 2000 medlemmer pr. præst i Gentofte. Det betyder, at der ofte ikke er tid til andet end kerneopgaverne: Gudstjenester, dåb, bryllupper og begravelser, mens aktiviteter som sjælesorg, opsøgende arbejde, dåbsarbejde må nedprioriteres, selvom de er vigtige for medlemmerne.

Bestyrelsens syv modeller

De syv løsningsmodeller, som bestyrelsen fremlagde på delegeretmøde var:

1. Reducere antallet af kirker, som er i brug i de tyndt befolkede områder
2. Sætte fokus på vedligeholdelse af den bygningsmæssige kulturarv inden for rammerne af den nuværende udligningsmodel
3. Øge rammen for udligningsordningen, så der vil blive råd til en større omfordeling
4. Fællesfonden overtager det økonomiske ansvar for vedligeholdelse af kulturarv som kirkegårde, kirkebygninger og visse tjenesteboliger
5. Stat eller kommuner overtager begravelsesvæsenet
6. Ensartet kirkeskat i hele landet
7. Fokus på en mere bæredygtig kirkegårdsdrift

God debat om et svært emne
At der er udfordringer, og der skal findes løsninger, var alle enige om blandt de delegerede, der gik på talerstolen under den politiske drøftelse.

- Vi skal vurdere, hvad der kan bevares og hvad der ikke kan. Og hvad med alle de præsteboliger – har vi råd til det? Et menighedsråd SKAL have råd til aktiviteter. Det er vigtigt for tilhørsforholdet, lød det fra en af de delegerede på talerstolen.

En opfordrede til ikke kun at have øje for udgifterne til de gamle middelalderkirker på landet, men også de store bykirker, der er dyre at vedligeholde, mens andre kommenterede på kirkegårdene:
- Det kan da godt være, vi kan lukke en kirke, men hvad med kirkegården? Det er også følelser, der er på spil i forhold til de sørgende.

At der både er økonomi og følelser på spil, når talen falder på prioritering, blev understreget af en anden taler, der opfordrede til, at kigge indad, for det er nødvendigt. Selvom det er svært:

- På et tidspunkt er vi nødt til at se på antallet af kirker. Vi er nødt til at vurdere, hvilke der skal bevares, og på hvilket niveau. Jeg vil opfordre til at se indad og være realistiske, for vi kan ikke bevare dem alle. Men Jeg ville være ked af, at det var min kirke, der skulle lukkes – hellere naboens! lød det fra en af talerne.

JA til det videre arbejde
Efter drøftelserne var der afstemning, og bestyrelsen fik delegeretmødets mandat til:

• Fortsat at kvalificere de modeller, som alle er fremlagt med det formål at ændre udligningen i folkekirken.
• Med mandatet tilkendegiver delegeretmøde, at der opleves et behov for mere bæredygtige økonomiske modeller for at sikre den lokale økonomi fremadrettet, men ligger sig for nuværende ikke fast på konkrete modeller.