31. MAJ 2023

Naturgenopretning og solceller på kirkens jorder

Folkekirkens Grønne Omstilling stiller i dette webinar skarpt på to alternativer til konventionelt landbrug, der kan gavne både miljø og pengepung.

Solceller1

Kom med på gratis webinar afholdt at Folkekirkens Grønne Omstilling om solceller og naturgenopretning af lavbundsjorder på folkekirkens arealer. Foto: Colourbox

Af: redaktion@menighedsraad.dk

På webinaret tirsdag den 20. juni kl. 16.30-17.30 kan du møde Anders Engelbrecht Storgaard, der er konsulent for vedvarende energi på land hos Green Power Denmark. Anders vil fortælle om, hvilke muligheder og udfordringer der er ved at bortforpagte jord til grønne strømproducenter. Eksempelvis kan ingen afgrøder hamle op med den forpagtningsindtægt, man kan få, hvis man bortforpagter jorden til solcelleprojekter - men udfordringerne kan være lige så store som de økonomiske fordele.

LÆS MERE OM WEBINARET HER

Anders Engelbrecht Storgaard fortæller også om, hvornår man som menighedsråd skal være særlig opmærksom på muligheden for solceller, og hvornår man kan skyde en hvid pind efter den idé.

På webinaret kan du også møde Marc Overgaard Hansen og Jan Søndergaard, der er projektledere i Naturstyrelsen. De vil fortælle om udtagning af lavbundsjorde med henblik på genskabelse af naturlige vandforhold. De vil også give et indblik i fordelene og udfordringerne ved naturgenopretning og de - for mange - økonomiske gevinster, der kan hentes, hvis man som ejer af lavbundsjord går ind i et klima-lavbundsprojekt.

TILMELD DIG WEBINARET HER

Marc Overgaard Hansen og Jan Søndergaard informerer om menighedsrådenes muligheder for udtagning af lavbundsjorde, herunder muligheder for tilskud og processer.

Flere artikler om samme emne

#Webinar #Folkekirkens jorder