13. JUNI 2024
Nu kan du indstille din folkekirkelige arbejdsplads til Folkekirkens Arbejdsmiljøpris 2024.
Af: Redaktionen
Der skal fokus på de mange gode arbejdsmiljøhistorier inden for folkekirken. Derfor gentager Folkekirkens Arbejdsmiljøråd uddelingen aF Folkekirkens Arbejdsmiljøpris.
Formidlingen af de positive arbejdsmiljøhistorier skal inspirere andre folkekirkelige arbejdspladser til at følge efter og skabe et endnu bedre arbejdsmiljø.
Prisen tildeles en arbejdsplads, som har gjort noget særligt for arbejdsmiljøet og kan tjene som inspiration for andre.
- Det kan være gennem en ekstraordinær indsats for at forbedre trivsel, forebyggelse af konflikter, brobygning mellem gejstlige og lægfolk, eller ved at have et velfungerende og synligt arbejdsmiljø-samarbejde,” fortæller Bjørn Arberg, der er formand for Folkekirkens Arbejdsmiljøråd.
Der vil også blive lagt vægt på kreative og anderledes tiltag til at integrere arbejdsmiljøet i daglige arbejdsopgaver og på arbejdspladser med et fremragende fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
En pris for alle
Alle folkekirkelige arbejdspladser, så som sogne, kirkegårde, menighedsråd, provstikontorer og stiftskontorer, kan nominere sig selv til prisen eller blive nomineret af andre.
- Jeg vil gerne opfordre alle folkekirkelige arbejdspladser til at nominere sig selv eller en anden arbejdsplads, der har gjort en ekstraordinær indsats for arbejdsmiljøet. Det er en fantastisk mulighed for at anerkende det hårde arbejde og de innovative løsninger, der gør en forskel i hverdagen, siger Inge Kjær Andersen, næstformand for Folkekirkens Arbejdsmiljøråd og for Landsforeningen af Menighedsråd.
Sidste års vinder: "Det bliver bemærket"
Sidste år vandt Abildgård Kirke i Frederikshavn arbejdsmiljøprisen. Her har de brugt vindertitlen aktivt, når de har slået ledige stillinger op, og diplomet, de fik overrakt, er hængt op, så det er synligt for alle. Ifølge Kurt Erling Hansen, der er formand for menighedsrådet, er titlen både blevet bemærket og brugt – ikke kun udadtil, men også internt.
- Prisen forpligter. Vi husker hinanden på, at vi skal leve op til titlen og fortsætte det gode arbejde, fortæller Kurt Erling Hansen.
Sådan indstiller du
I år uddeles prisen i uge 43 – som er Europæisk Arbejdsmiljøuge.
Deadline for indstillinger er d. 1. september 2024.
Indstillingsskema og yderligere information finder du på FIN - klik her og kom direkte til siden
I år uddeles prisen i uge 43 – som er Europæisk Arbejdsmiljøuge.
Deadline for indstillinger er d. 1. september 2024.
Læs mere om prisen og indstil jer selv eller andre.
Indstillingsskema og yderligere information findes på FIN
Prisen gives til en arbejdsplads, som:
15. NOVEMBER 2023
Snart kåres vinderen af Arbejdsmiljørådets nystiftede arbejdsmiljøprise - se her, hvem de nominerede er.
13. DECEMBER 2023
Det blev Abildgård Kirke i Frederikshavn, der løb med sejren, da Folkekirkens Arbejdsmiljøråd for første gang uddelte Folkekirkens Arbejdsmiljøpris.
8. DECEMBER 2023
For første gang uddeler Folkekirkens Arbejdsmiljøråd en Arbejdsmiljøpris. Blandt de nominerede er det Abildgård Kirke i Frederikshavn, der løber med sejren.