20. FEBRUAR 2024

Årsmødet nærmer sig

Og der er meget at se frem til når Landsforeningen holder årsmøde den 31. maj - 2. juni 2024.

85917 Aarsmoede 2024 Logo4

Af: Anja Christensen

Vi er ved at lægge sidste hånd på programmet. Der venter en weekend med faglige oplæg, politiske debatter, workshops og udstillinger. Dertil kommer delegeretmøde, filmpris, festmiddag og gudstjeneste. Har du ikke allerede sat et stort kryds i kalenderen, så gør det nu.

Du kan blandt andet opleve…
Vi byder den nye kirkeminister Morten Dahlin velkommen, får formand Anton Pihls kommentarer til den aktuelle politiske situation og afholder inspirationsarrangementer og workshops.  

I år kan du også se frem til noget helt nyt, i form af tre ”Politiske maskinrum” forud for delegeretmødet. Her kan du blive klogere på aktuelle politiske temaer og blive klædt på til at deltage i debatten i mødesalen. 

Lørdag aften kan du få smurt stemmebåndet, når Marianne Søgaard, komponist og højskolelærer, inviterer til fællessang. Og søndagen byder blandt andet på oplæg om unge danskere og deres religionsforståelse med konsulenter fra Kirkefondet. 

Følg med her på hjemmesiden, hvor der løbende kommer information om årsmødet. Du vil blandt andet kunne finde det fulde program for årsmødet og materialer, når vi nærmer os.

Tilmelding
Tilmeldingen åbner den 3. april og lukker den 25. april klokken 12.
Du skal tilmelde dig via medlemssystemet på vores hjemmeside. Den 2. april kan du komme med på et webinar, der forklarer, hvordan du tilmelder dig. Der kommer et link til webinaret på vores hjemmeside under Årsmøde 2024, når vi nærmer os.

Flere artikler om samme emne

#årsmøde 2024