Bestyrelsen drøfter justering af menighedsrådenes størrelse

Hvordan fremtidssikrer vi bedst menighedsrådene? På det seneste bestyrelsesmøde i Landsforeningen drøftede bestyrelsen, om man bør reducere antallet af rådsmedlemmer i de største menighedsråd.

Bestyrelsen foreslog på delegeretmødet 2024 en større fleksibilitet for fastsættelse af antallet af menighedsrådsmedlemmer.
Med en ny rapport fra By,- Land,- og Kirkeministeriet, der stiller skarpt på menighedsrådenes udfordringer,  har bestyrelsen drøftet rådenes størrelse.  For rapporten peger på en række udfordringer, hvor én af løsningerne kan være at skære ned på antallet af rådsmedlemmer.

Mere fleksible råd
I dag består et menighedsråd af mellem 5 og 15 medlemmer, afhængigt af hvor stort sognet er. Men med mere fleksibilitet i fremtiden, vil antallet kunne tilpasses bedre.

- Et stort folkekirkemedlemstal er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der er behov for et stort menighedsråd, forklarer Anton Pihl, formand for Landsforeningen.

Bestyrelsen kom frem til, at færre medlemmer i de store menighedsråd kan skabe bedre samarbejde og sikre, at alle får mulighed for at være med i arbejdet.

- Når vi gør de største menighedsråd lidt mindre, får hvert enkelt medlem mulighed for at deltage aktivt i rådsarbejdet. Det skaber mere engagement og kan gøre det mere attraktivt at være en del af menighedsrådet, siger Anton Pihl.

Landsforeningens bestyrelse ønsker ikke at ændre antallet af medlemmer i de små menighedsråd. Når drøftelserne alene fokuserer på de store sogne, er det fordi de ofte har en større økonomi og har mulighed for at ansætte hjælp til mange administrative opgaver.

Der skal fortsat være balance
At ændre på størrelsen på menighedsrådene vil dog også have en række konsekvenser, som bestyrelsen drøftede. For eksempel i forhold til bispevalg og til provstiudvalg. For ved at reducere antallet af medlemmer i de store råd, der primært findes i byerne, rykker balancen mellem by- og landsogne.

- En løsning kunne være at give forskellige medlemmer en større eller mindre vægt i stemmerne, så der stadig er  balance i repræsentationen, forklarer Anton Pihl og tilføjer, at der også er andre hensyn, der skal findes løsninger på, hvis man ændrer på antallet af rådsmedlemmer.
Det gælder for eksempel balancen mellem læge og gejstlige i rådet og muligheden for at sikrer plads til diversitet.

Indgår i arbejdet for ny menighedsrådslov
Bestyrelsens arbejde med at fremtidssikre menighedsrådene indgår i et udvalgsarbejde, som kirkeminister Morten Dahlin har sat i gang. Det skal føre til en ny menighedslov og dermed forenklede forhold for menighedsrådene. Et vigtigt projekt, som Landsforeningen er stærkt involveret i.