Tid til en grundig afklaring

Indlægget har været bragt på Altinget.dk som led i debatten om dobbelt medlemskab 

Hvad er der af fordele og ulemper ved dobbelt medlemskab af folkekirken? Det har kirkeminister Morten Dahlin opfordret til offentlig debat om, og den er godt i gang. En debat, der vidner om, at spørgsmålet er komplekst. Selv sagens kerne, begrebet ”dobbelt medlemskab,” er der forskellige opfattelser af.

Derfor er vores holdning i Landsforeningen af Menighedsråd, at hvis der er et bredt politisk ønske om, at medlemmer af folkekirken samtidig skal kunne være medlemmer af andre kirkesamfund, skal der laves en grundig udredning, så emnet kan blive tilstrækkeligt belyst. Dobbelt medlemskab vil nemlig medføre en række teologiske, økumeniske, juridiske og skattemæssige udfordringer. Lad mig nævne de problematikker, vi hæfter os ved i Landsforeningen.

De mest beslægtede
Et helt grundlæggende spørgsmål i drøftelserne om dobbelt medlemskab er, om det er muligt på én gang at udvise åbenhed for medlemmer af andre trossamfund og fastholde folkekirken på sit evangelisk-lutherske grundlag i overensstemmelse med Grundloven.
En overvejelse kunne gå på, hvilke kirker og grupper af kirker, man i første omgang kunne åbne for, hvis man vælger at indføre dobbelt medlemskab. I så fald vil vi fra Landsforeningens side som udgangspunkt pege på dobbelt medlemskab for medlemmer af kirker, som folkekirken er nærmest beslægtet med, herunder de kirker, hvor vi anerkender hinandens præsteembeder.

Mennesker kan komme i klemme
Der er forskel på kirkeordninger. Andre kirker kan have en anden forståelse af medlemskab, præsteembede, gudstjeneste, nadver og dåb. Det forhindrer ikke, at folkekirken kan have gode relationer til andre kirker, men vi ved også, at der i flere tilfælde er lang vej til enighed om nadverfælleskab og dobbelt medlemskab.

Vi har i folkekirken en forpligtelse til at gøre den enkelte opmærksom på, hvilke konsekvenser, det kan have at få et dobbelt medlemskab, som ikke er accepteret af en anden kirke, og hvor et medlemskab af folkekirken vil betyde, at man ikke længere er velkommen i det kirkelige fællesskab, man kommer fra.

Påvirkninger over tid
Da man under reformationen i 1500-tallet formulerede Den Augsburgske Bekendelse, som er en del af folkekirkens grundlag, formulerede man sig i håbet om, at det kunne være et samlende dokument, som kunne rumme alle kristne. Historisk kom det til at gå anderledes. Men også i dag forbinder vi stor åbenhed med folkekirken og det at være evangelisk-luthersk. Der er højt til loftet i folkekirken, og mange, meget forskellige mennesker føler sig hjemme i folkekirken, også mennesker med rødder uden for Danmark.

En udbredt bekymring ved dobbelt medlemskab er dog, hvordan det vil påvirke folkekirken over tid, hvis andre kirkers medlemmer også bliver medlem af folkekirken. I debatten er der allerede flere løsningsforslag på banen i form af regulering og begrænsning af de demokratiske rettigheder. Landsforeningens udgangspunkt er, at hvis man er medlem af folkekirken, er man fuldt medlem med de rettigheder og pligter, der hører til. Alle medlemmer kan stille op til menighedsrådsvalg og være med til styre de kirkelige anliggender, kalde præsten osv.  Foruden de spørgsmål, som dobbelt medlemskab rejser i forhold til grundloven og folkekirkens identitet, griber det også ind i andre sammenhænge, for eksempel regler om skattefradrag.

Hvor stort er behovet?
I Landsforeningen har vi lyttet til og drøftet de forskellige argumenter for dobbelt medlemskab: Nogle ser det som en vej til at sikre folkekirkens fremtid. Nogle ser det som en vej til integration af mennesker med kristen baggrund, der er kommet til Danmark. Nogle ser det som en gestus overfor individuelle ønsker.

I Landsforeningen er vi opmærksomme på, at flere danskere allerede er medlem af flere trossamfund. Men vi synes det bør undersøges, hvor stort behovet reelt er.

Tid til at komme i dybden
Spørgsmålet om dobbelt medlemskab har før været drøftet – senest under kirkeminister Mette Bock. Den gang førte det til et ministerielt udvalgsarbejde, men det blev stoppet, inden arbejdet var færdigt.
Hvis tiden er inde til at tage spørgsmålet op igen, er der behov for at genoptage udvalgsarbejdet, så vi kan få spørgsmålet om dobbelt medlemskab ordentligt belyst. Først da, kan vi for alvor tage stilling.