Fokus på middelalderkirkernes fremtid

På et fællesmøde mellem folkekirkens aktører blev der i sidste uge sat fokus på kulturarv og økonomisk udligning. Udfordringen er landets 1700 middelalderkirker, der er skævt fordelt i forhold til, hvor danskerne bor, og skaber et økonomisk pres.

- I provstier med mange kirker og tyndt befolkede landdistrikter kommer vedligeholdelsen af kulturarven til at fylde mere og mere i den lokale økonomi, forklarer Hans- Henrik Nielsen, der er formand for Landsforeningens udvalg for Økonomi, bygninger og grøn omstilling.

Skæv fordeling
Lige nu er situationen den, at 90 procent af folkekirkens medlemmer har ansvaret for den ene halvdel af kirkerne, mens kun 10 procent har ansvaret for den anden halvdel. Den demografiske forskydning fortsætter, og det betyder, at skævvridningen forværres.

På mødet mellem folkekirkens aktører var der en fælles erkendelse af, at problemet med vedligeholdelse middelalderkirkerne bliver større, hvis ikke der bliver grebet ind. Der var også bred enighed om, at det er et komplekst problem, der kræver et grundigt arbejde.

 - Det er rigtigt godt, at der på tværs af folkekirken er enighed om, at vi står med udfordring, siger Hans- Henrik Nielsen og påpeger, at udfordringen kun kan løses, hvis en række aktører med forskellige perspektiver og interesser går sammen.

Næste skridt
Kirkeminister Morten Dahlin nedsatte i foråret et udvalg vedrørende bæredygtig finansiering af folkekirkens fællesopgave. Ifølge kommissoriet for udvalgsarbejdet kan udvalget foreslå løsningsmodeller for et mindre antal middelalderkirker. Men på fællesmødet gav Morten Dahlin tilsagn om, at arbejdet med middelalderkirkerne skal fortsætte efter udvalgsarbejdet er færdigt.

- Nu skal folkekirkens aktører sammen finde ud af, hvordan man fortsætter drøftelserne, så de munder ud i mere viden, afklaring og løsningsmodeller, der er både solidariske og bæredygtige, fortæller Hans- Henrik Nielsen, der ser frem til et konstruktivt samarbejde.