5. JUNI 2024
Inden delegeretmødet startede, var der en ny form for opvarmning til drøftelserne i form af politiske drøftelser. Her diskuterede deltagerne flittigt de 11 løsningsforslag og argumenterede for deres holdning. Foto: Henrik Petit.
Af: Marie Gaarden
Gennem arbejdet for en ny menighedsrådslov har Landsforeningen fokus på at fremtidssikre menighedsrådene. På årsmøde 2024 blev de delegerede bedt om at forholde sig til bestyrelsens 11 løsningsforslag.
Landsforeningens bestyrelsesmedlem Karen Klint redegjorde for de udviklingstendenser, foreløbige udfordringer og mulige løsningsforslag, bestyrelsen har fokus på.
Rustet til ministerens udvalgsarbejde
Arbejdet med at finde løsninger hænger nøje sammen med det udvalgsarbejde, Land-, By- og Kirkeministeriet har nedsat under titlen ”Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet.” Det skal føre til en ny menighedsrådslov. Derfor var drøftelserne på delegeretmødet vigtige for at kvalificere bestyrelsens politiske arbejde.
Kø ved mikrofonerne
Bestyrelsens 11 løsningsforslag blev gennemgået enkeltvis, og mange delegerede ønskede at give deres mening til kende.
- Det er gode og vigtige drøftelser. Der er meget, man kan i forhold til at løse opgaver i fællesskab og på tværs. Lad os udnytte de muligheder, vi har i vores hverdag, sagde en af talerne til forslaget om øget administrativ understøttelse.
Et andet af de 11 forslag, gik på at få procedurer for kirkelukninger via provstier - uden vetoret for de enkelte sogne.
Det faldt nogle stykker for brystet.
- Det er meget dramatisk, hvis vi ikke har indflydelse på, om kirken bliver lukket, lød en af kommentarerne.
En anden tilføjede, at der ikke kun bør laves procedurer for lukning af kirker, men også for overflødige kirkegårde.
Flere forslag
Ud over bestyrelsens 11 forslag, var der også et bidrag til dette punkt blandt de indkomne forslag til delegeretmøde. Det gik kort fortalt ud på at nedlægge provstierne og oprette storsogne og kirkebestyrelser.
Forslaget blev behandlet under punktet indkomne forslag og blev stemt ned.
Et andet forslag blev præsenteret som bemærkning til bestyrelsens forslag om kompetenceudvikling. Et Folkekirkens væksthus, ligesom i offentligt regi.
- Det skal bidrage til arbejdet for stadig bedre ledelse. Der skal formidles analyser, erfaringer og ny viden om ledelse i folkekirken, lød det fra taleren.
Debatten er ikke færdig
Konklusionen på drøftelserne blev, at bestyrelsen kunne fortsætte arbejdet med alle 11 punkter.
- Jeg har noteret, at vi ikke er færdige med at diskutere, og at mange af jer siger, at det der er, er godt nok til os, og så må vi forholde os til, om det også er godt nok til fremtiden, rundede Karen Klint af.
1. Der skal vedtages procedurer for ændringer af sognegrænser og pastoratstruktur
2. Fuld frisættelse af menighedsrådets konstituering, herunder antallet af medlemmer i menighedsrådet
3. Øget frisættelse af menighedsrådene
4. Øget administrativ understøttelse
5. Kompetenceudvikling
6. Tydeliggørelse af samvirket
7. For at sikre folkekirkens geografiske og funktionelle tilstedeværelse skal det være muligt både at kalde og at sende præster
8. Procedurer for kirkelukninger
9. Procedurer for præstefordelinger
10. Sognebåndsløsning
11. Stiftsøvrighedens funktion udfases
De 11 løsningsforslag er nærmere beskrevet i årsmødehæftet side 38.
Årsmødehæftet finder du her
31. MAJ 2024
Læs formandens tale, hvor Anton Pihl lægger vægt på at anerkende alle led i folkekirken. En tale, der også handler om ømme tæer, om valg og om arbejdet på at forbedre forholdene for menighedsrådene.
5. JUNI 2024
På årsmødet 2024 skulle de delegerede forholde sig til fem politiske emner, som bestyrelsen havde forberedt. Et af dem var økonomi til folkekirkens fælles opgaver.
5. JUNI 2024
Bestyrelsen spurgte deltagerne på delegeretmødet om opbakning til at styrke Landsforeningens relationer til provstiudvalgene.