Gudstjenesten er et fælles anliggende

Landsforeningens bestyrelse har på sit seneste møde arbejdet med gudstjenesten. Baggrunden er, at bestyrelsens Udvalg for kirkelige anliggender har som fokusområde, at Landsforeningen særligt skal arbejde for to ting, når det gælder gudstjeneste:

• Alle menighedsråd skal føre en liturgiprotokol, så den findes ved hver kirke.
• Samvirkets betydning skal afklares og beskrives i menighedsrådsloven.

- Det første punkt handler om at gøre menighedsrådets arbejde med stedets liturgi mere håndgribeligt. Hvis man skriver beslutningerne om den lokale liturgi ned i et fælles dokument, vil det styrke, at beslutningerne træffes i et reelt samvirke i menighedsrådet mellem præsten eller præsterne og de valgte, siger udvalgsformand Jørgen Samsing Bendixen.

Han tilføjer, at en liturgiprotokol også vil give nyvalgte menighedsrådsmedlemmer, præster og andre indblik i og et overblik over tidligere beslutninger.

- Desuden vil en offentlig liturgiprotokol fremme dialogen med menigheden om stedets liturgi. På den måde kan den understøtte, at gudstjenesten er menighedens.

Sidst men ikke mindst vil en protokol være et godt redskab for det biskoppelige tilsyn.

Det er ikke tanken, at kirken behøver lægge sig fast på én liturgi. Der kan fx stå i protokollen, at der veksles mellem forskellige liturgier, alt efter hvilken af præsterne, der forestår gudstjenesten, og hvilken type gudstjeneste, der er tale om.

Samvirke

Det andet fokuspunkt om samvirkets betydning handler om at gøre det tydeligt, at kirkens valg af liturgi ikke kun er præstens beslutning.

- Det er i høj grad et anliggende, som også de valgte menighedsrådsmedlemmer gerne må have en mening om. I dag står der i menighedsrådsloven, at det kun er præsten, der har initiativret til ændring af den stedlige liturgi. Det vil vi gerne have ændret, så det bliver tydeligt, at det er et fælles anliggende, siger udvalgsformanden.

Målsætningerne taler ind i kernen af menighedsrådsarbejdet og det kommende valg til efteråret. I medierne, herunder Landsforeningens egne medier, er det ikke usædvanligt at møde menighedsrådsmedlemmer, som synes, at økonomi, bygninger og personale fylder for meget i arbejdet. De savner at kunne bruge mere tid på det bærende i kirken, troen, gudstjenesten og de aktiviteter som udgår af det.

- Derfor er det vigtigt at have fokus på og gøre det mere legitimt for menighedsrådene at bruge tid på at tale om gudstjeneste og liturgi. Det er en vigtig opgave i sognene, som skal tages alvorligt. Det er også vigtigt at styrke samvirket, fordi det kan være med til at skabe et godt arbejdsmiljø i sognet, siger Jørgen Samsing Bendixen.