5. FEBRUAR 2024

Hvordan stiller jeg op?

Hvordan bliver jeg kandidat til Landsforeningens bestyrelse, og hvordan foregår valget?

Stil Op Til Valg Colourbox

Illustration: Colourbox

Af: Eva Strøm, Red. Anja Christensen

Der er valg til bestyrelsen i Landsforeningen af Menighedsråd i 2025. Bestyrelsen består af 14 læge kandidater og 6 gejstlige, som skal vælges på Landsforeningens delegeretmøde d. 13.-15. juni 2025.

Det er Landsforeningens lokale afdelinger, Distriktsforeningerne, der opstiller kandidaterne – både læge og gejstlige. Der er i alt 44 distriktsforeningen spredt ud over landets ti stifter. Alle menighedsråd, der er medlem af Landsforeningen, er samtidig medlem af en distriktsforening.

Distriktsforeningerne har egne vedtægter, og der er derfor forskel på, hvordan du kan blive opstillet som kandidat. I mange, men ikke alle, distriktsforeninger foregår opstillingen af kandidater til bestyrelsesvalget på distriktsforeningens generalforsamling.

Generalforsamlingerne ligger før delegeretmødet, typisk i februar og marts 2025. Kandidatforslag fra distriktsforeningerne skal sendes skriftligt til Landsforeningens sekretariat senest d. 4. april 2025.

Kontakt din distriktsforeningen og hør om de lokale muligheder, regler og frister så tidligt, som muligt.  

Find din lokale distriktsforening her

Læs om reglerne for valg til landsforeningens bestyrelse i Landsforeningens vedtægter

Hvem kan stille op?
For at stille op skal du være medlem af et menighedsråd, der er medlem af Landsforeningen af Menighedsråd og en distriktsforening. Er du valgt medlem, stiller du op som lægt medlem af bestyrelsen, er du født medlem, stiller du op som gejstlig kandidat.

Der er sider, der særligt retter sig til dig, der er præst og ønsker at stille op som gejstlig kandidat. Se siderne her

Kandidaternes valgbarhed tjekkes af Landsforeningens valgbestyrelse.

Tidslinje

Febr. og marts 2025
Generalforsamling i din distriktsforeningen

4. april 2025
Sidste frist for indsendelse af kandidatforslag fra distriktsforeningerne til LM

13.-15. juni 2025
Den nye bestyrelse vælges på LM’s delegeretmøde.

 

Flere artikler om samme emne

#Bestyrelse