25. MARTS 2024

Kirkeminister er parat til at se på nye løsninger for folkekirkens fælles økonomi

Hvordan kan folkekirkens fællesfond bidrage til at løfte nogle af folkekirkens centrale udfordringer i fremtiden? Det skal et udvalg komme med forslag til.

Morten Dahlin

Kirkeminister Morten Dahlin har meldt ud, at der nu skal arbejdes på udfordringerne med den voksende skævvridning i folkekirken.

Af: Marie Gaarden

Middelalderkirker, udligningsordning og finansiering af præster. Kirkeminister Morten Dahlin har bedt et udvalg om at undersøge, hvordan folkekirkens fællesfond kan være med til at løfte nogle af de centrale udfordringer, som folkekirken står overfor.

- Landsforeningen har de seneste år rejst debatten om de økonomiske udfordringer, som folkekirken står overfor, og det er godt, at vi nu sammen skal se på problemer og løsninger” siger Anton Pihl, formand for Landsforeningen af Menighedsråd, der glæder sig over at Kirkeministeren er åben over for at se på nye løsninger.

- Den økonomiske og demografiske udvikling i store dele af landet går desværre den gale vej og bidrager til det, vi kalder folkekirkens skævvridning. Det giver folkekirken problemer med at være til stede i hele landet, og det er presserende, at vi finder løsninger på de udfordringer, påpeger Anton Pihl.

Samtidigt understreger han, at det er en stor og kompleks opgave, folkekirken står overfor.

Den voksende skævvridning
Det er samfundstendensen med fraflytning og aldring af befolkningen i landdistrikterne, der presser kirkernes økonomi, og de demografiske forskydninger forstærker folkekirkens udfordring med at bevare kulturarven.

Mange af de middelalderkirker, som er fælles dansk kulturarv, befinder sig i de dele af landet, hvor der bliver stadigt færre folkekirkemedlemmer til at betale omkostningerne. Det samme gør sig gældende for mange af de kirkegårde, som der er en forventning om, at folkekirken plejer og vedligeholder.

Flere ønsker til nationale initiativer
Ud over den voksende skævvridning, er der også et stigende behov for nationale initiativer og fælles finansiering af for eksempel grøn omstilling, arbejdsmiljø, digitalisering, uddannelse og formidling.

- Folkekirken er og skal fortsat først og fremmest være til stede lokalt. Men en række af de udfordringer, som folkekirken står over for, er for store til, at det giver mening, at sogne og provstier løser dem lokalt. Det er godt, at vi nu får kigget på en mere bæredygtig finansiering af folkekirkens fælles opgaver, siger Anton Pihl.

Debat på årsmødet
Udfordringerne for folkekirkens fælles økonomi vil blive sat til debat på Landsforeningens delegeretmødet den 31. maj – 2. juni. Bestyrelsen er i gang med formuleringen af et oplæg.

Udvalgets arbejde
Udvalget skal foreslå bæredygtige modeller for fællesfondens fremtidige finansiering af folkekirkens fællesopgaver på tre områder:

  • Udligning og middelalderkirker
  • Prioritering og finansiering af folkekirkens samlede præsteårsværk
  • Sikring af råderum til finansiering af nye og nødvendige fællesopgaver.

Udvalget består af

  • Afdelingschef for kirkeområdet i By-, Land- og Kirkeministeriet Lene Graakjær Lund (formand)
  • Biskop og formand for Budgetfølgegruppen for fællesfonden Henrik Stubkjær
  • Formand for Landsforeningen af Menighedsråd og medlem af Budgetfølgegruppen for fællesfonden Anton Pihl
  • Formand for Provsteforeningen og medlem af Budgetfølgegruppen for fællesfonden Annette Bennedsgaard
  • Stiftskontorchef og medlem af Budgetfølgegruppen for fællesfonden Jette Madsen

 

Se By-, Land- og Kirkeministeriets udmelding.

Læs også...

Debatten om folkekirkens tilstedeværelse og de økonomiske udfordringer har været på Landsforeningens dagsorden i en årrække. Blandt andet på årsmøderne.

Læs artikler om emnet:

Voksende skævvridning presser kirkerne

Høje forventninger til kirken i fremtiden

Folkekirkens tilstedeværelse i hele landet

Kickstart samtalen om folkekirkens tilstedeværelse

Om fællesfonden

Fællesfonden fungerer som en fælles kasse for folkekirken.  Fællesfonden dækker en bred vifte af fælles udgifter inden for folkekirken, især går pengene til folkekirkens egen andel af løn og pension til præster og provster.

Med andre ord støtter fællesfonden folkekirken med de udgifter, der ikke dækkes lokalt.

Hovedindtægten til fællesfonden kommer fra landskirkeskatten, som opkræves sammen med den lokale kirkeskat, samt bidrag fra staten til præstelønninger og provstelønninger.

Om kirkeskat og omfordeling
Det er medlemmerne af folkekirken, som via kirkeskatten finansierer folkekirkens tilstedeværelse i deres eget område.

En del af kirkeskatten går til fællesfonden, der afholder en række fælles udgifter for folkekirken inklusive udligningstilskud til økonomisk svage områder.

Læs om folkekirkens økonomi i By-, Land- og Kirkeministeriets folder. Du finder den her.

 

Flere artikler om samme emne

#fællesfonden #økonomi #Folkekirkens tilstedeværelse

Læs også: