16. MAJ 2024

Kommende webinarer om personaleområdet

Er du helt klar til at lønforhandle med de faglige organisationer? Og har I en plan for kompetenceudvikling af medarbejdere over 55 år? Hvis ikke, så er vores nye webinarer noget for dig.

Design-af-banner-til-uddannelse.jpg

Af: Redaktionen

I løbet af sommeren og efteråret kan du blive klogere på personaleområdet på en række webinarer. Hop med på hele rækken af webinarer – eller dem du finder mest interessant – så sørger vi får, at du bliver opdateret og klædt godt på inden for de forskellige emner.

Kompetenceudvikling af 55+ medarbejdere 
På dette webinar kan du blive klogere på kompetenceudvikling af 55+ medarbejdere. Vi taler om motivation for læring og hvorfor er det vigtigt forsat at have fokus på kompetenceudvikling for denne målgruppe, herunder hvilke barriere der kan opstå.

Vi kommer også ind på, hvordan I kan skabe af en læringskultur på de kirkelige arbejdspladser og hvor det er oplagt at tale om kompetenceudvikling af jeres medarbejdere.

Webinaret foregår 21. august 2024 kl. 16.30-17.30
Tilmeld dig her 
Bemærk: Tilmeldingsfrist 14. august. 

Personalesager i praksis
Hvordan håndterer I ledelse af sognets personale og hvilke regler gælder for en personalesag?
Bliv klogere på at være ”frivillig leder” i folkekirken og hvordan I udfylder lederrollen.

På webinaret kommer vi omkring følgende:

  • Introduktion af nye medarbejdere (onboarding)
  • Ledelsesret- og pligt
  • Samtaler – hvornår er det nok med en uformel samtale og hvornår skal det være formelt
  • Brug af sanktioner
  • Tjenstlig samtale
  • Gennemførelse af sanktioner, stillingsændringer, eller afskedigelser – hvordan gør man og hvem kan træffe beslutningerne
  • Det fagretlige system - forhandling af påstået usaglig afskedigelse

Webinaret foregår den 22. august kl. 16.30-17.30
Tilmeld dig her

Arbejdstidsregler
På dette webinar får du styr på arbejdstidsreglerne, så du sikrer, at planlægningen følger de gældende regler. Vi gennemgår reglerne om arbejdets tilrettelæggelse og kommer omkring ramme- og rådighedstid samt fast og løs fridag.

Webinaret er 11. september kl. 16.30-17.30
Tilmeld dig her

Resultaterne fra OK24 
Bliv opdateret på ændringerne fra OK24, hvor næsten alle stillinger blev omfattet af overenskomst. 
 
På dette webinar forklarer vi de nye muligheder for vikaransættelser og supplerende rådighedstillæg. Hør også mere om flytning af den faste fridag, medarbejdermøder, ændring i pension og feriegodtgørelse.

Dato: 10. september kl. 16.30-17.30.
Tilmeld dig her

Lønforhandling
Grib muligheden for at blive klædt på til at gennemføre gode lønforhandlinger.

Webinarets formål er at forberede menighedsrådets repræsentanter til forhandlingerne med de faglige organisationer – med fokus på de medarbejdergrupper, der er på overenskomst.

Webinaret foregår den 24. september kl. 16.30-17.30
Tilmeld dig her

Tilmelding
Du kan læse mere om de forskellige webinarer, og hvordan du tilmelder dig på vores hjemmeside under Webinarer

Flere artikler om samme emne

#Webinar #Arbejdersgiver