18. JANUAR 2024
Af: Marie Gaarden
Senest i januar 2025 skal alle kirker med mere end 20 parkeringspladser have ladestandere til elbiler. Det fremgår af en dansk bekendtgørelse med afsæt i et EU-direktiv om ladestandere. Og det gælder uanset kirkens størrelse og om den er i brug hver søndag eller en sjælden gang imellem.
En økonomisk udfordring
Bekendtgørelsen har skabt debat, fordi det i nogle landdistrikter kan være en økonomisk udfordring at leve op til kravet. Der er for eksempel landsbykirker, hvor der ikke kommer ret mange biler forbi, så værdien af at etablere ladestandere ikke står mål med etableringsomkostningerne.
Mulighed for dispensation
By-, Land- og Kirkeministeriet er i dialog med Social- og Boligstyrelsen om at få klarlagt kommunernes rammer for at give dispensation og eventuelt få opdateret vejledningen til ladestanderbekendtgørelsen.
Det er Landsforeningens forhåbning, at der vil kunne gives dispensation, hvis behovet for at oplade elbiler er dækket på anden måde – fx ved at der findes andre offentlige ladestandere i nærheden af kirken eller fordi der er meget få besøgende til kirken. I sådanne situationer kan menighedsrådet vælge at søge dispensation nu.
Hvis der bliver udarbejdet en vejledning, vil Landsforeningen tilbyde rådgivning i ansøgningsprocessen til menighedsråd, der ønsker at søge om dispensation.
Der er siden denne artikel blev skrevet sket en udvikling i sagen. Læs om det her.
9. NOVEMBER 2022
Nåede du ikke med til temamødet om ladestandere 7/11? Så får du hele optagelsen her.
6. SEPTEMBER 2023
Nyt interaktivt kort er en stor hjælp til dig, der vil have overblikket over kirkens jorder lokalt.
27. JUNI 2024
Tag en snak med kommunen, inden I sætter ladestandere op.