Lokalt demokrati i førertrøjen

Det er valgår i folkekirken, så hvad er mere oplagt end at sætte fokus på det lokale demokrati og folkekirkens tilstedeværelse i fremtiden? Det var omdrejningspunktet for en åben høring på Christiansborg d. 28. februar.

Åben høring - hvad får man ud af det?
Det sætter Anton Pihl og Søren Espersen, formand for Folketingets Kirkeudvalg sætter ord på i videoen

Se også politiker-reaktioner i videoerne nederst på siden.

Efter en solid indflyvning om hverdagsdemokratier og om medlems- og kirketyper i folkekirken(det kan du læse om her), rettede Landsforeningens formand Anton Pihl, næstformand Inge Kjær Andersen og Præsteforeningens formand Pernille Vigsø Bagge kirkepolitisk fokus på nogle af de udfordringer, som folkekirken står overfor.

- Holder vi af vores folkekirke og vil vi gerne passe på den og alt det gode, som den løfter på vegne af os alle sammen, skal vi i disse år begynde at interessere os for rammer, vilkår og finansiering, pointerede Anton Pihl og påpegede, at danskerne ifølge seneste befolkningsundersøgelse sætter folkekirken højt og har store forventninger og tillid til den.

For danskerne ønsker, at kirken skal prioritere omsorg for samfundets udsatte, passe godt på kirkegårde og videreformidle den kristne kulturarv til børn og unge.

Alvorlige forskydninger
De høje forventninger til kirken bliver dog i fremtiden svære at indfri, i hvert fald nogle steder i landet.

- Vi lever i en tid med markante og alvorlige forskydninger mellem landsdelene. Det er en udfordring hele samfundet kender til, og som får konsekvenser for, hvad samfund er, og hvordan vi kan være samfund sammen med hinanden i fremtiden. Også i folkekirken bliver forskellene større og større på tværs af landet, sagde Anton Pihl og nævnte:

• Befolkningstal
• Medlemsprocent
• Evne til at rekruttere og fastholde præster, øvrige medarbejdere, menighedsrådsmedlemmer
• Udgifter til vores kirker og kirkegårde.

- Det er de menneskelige og økonomiske forudsætninger for, at folkekirken kan være til stede i det hele taget, påpegede han.

Mere opmærksomhed
Derfor lød Anton Pihls opfordring til Christiansborg-politikerne: Giv folkekirken en øget opmærksomhed i de kommende år.

- Der er brug for at der tænkes, debatteres og i sidste ende lovgives så alt lige fra struktur til økonomi tilpasses en verden i forandring, sagde Anton Pihl.

Og mens han ønskede, at der bliver arbejdet på, hvordan folkekirkens aktiviteter fremadrettet skal finansieres, var der også tre principper, som der ifølge Anton Pihl ikke skal rokkes ved:

- Der er tre principper, vi ikke må give køb på, uanset hvordan Danmark og folkekirken og lokalsamfundene forandrer sig:

• Den lokale forankring
• Folkekirkens demokratiske fundament
• Samvirket mellem læg og gejstlig

- Min drøm er, at vi kan lykkes med at bringe det folkekirkelige demokrati frem i førertrøjen igen på nye måder, sagde Anton Pihl og nævnte tre punkter:

1) Et demokrati, der fastholder en reel lokal forandring, en reel beslutningskompetence og et reelt samarbejde, hvor de valgte selvfølgelig kan understøttes i opgaven på forskellige måder og, hvor det også er okay at være tilskuer.

2) Et demokrati, der kan gribe menneskers engagement for kirken og samfund – også de mere kortvarige engagementer. Et demokrati, der også kan rumme de unge i en uformel ledelse.

3) Et  demokrati, der kan give en stemme til alle dele af landet. Prioritering af penge på landsplan bør hvile på processer og beslutninger, som medlemmernes valgte repræsentanter har en høj grad af medansvar for.

- Jeg håber, at når vi i fremtiden skal træffe beslutninger, som forandrer, at det kan lykkes at finde løsninger som opleves som fair og menighedsfulde og giver os mulighed for at bevare den bredde, som er en kæmpe styrke i folkekirken, sluttede Anton Pihl sit indlæg.

Se hele høringen på Folketingets hjemmeside.

Hvad mener Christiansborg-politikerne?
Se videoerne, hvor kirkeordførernes Kim Aas (S) og Søren Espersen (DD) sætter ord på menighedsrådenes betydning og deres rolle i fremtiden.