Økonomi til folkekirkens fælles opgaver og bygningsbevarelse

Hans-Henrik Nielsen, formand for bestyrelsens udvalg for Økonomi, bygninger og grøn omstilling, indledte med at fortælle om punktet.

Det handler om, at der er nedsat et ministerielt udvalgsarbejde, hvor bestyrelsen sammen med folkekirkens øvrige aktører skal drøfte mulige løsninger på nogle af tidens store emner og udfordringer. Det handler blandt andet om bygningsvedligeholdelse og tomme kirker, som ikke længere benyttes.

Han fortalte, at bestyrelsen gerne vil inddrage delegeretmødet i de spørgsmål, som arbejdet i udvalget vedrørende bæredygtig finansiering af folkekirkens fællesopgaver rejser. Det handler også om kirkeskatten, præstemangel, lokalt finansierede præster og udligning.

Inden delegeretmødet havde menighedsrådsmedlemmerne deltaget i politiske maskinrum, hvor de i mindre grupper havde diskuteret emnet. Derfor var spørgelysten i salen stor.

Den første delegerede, som tog ordet, var Hans Vestager fra Ølgod Sogn:

- Man skal ikke være bange for at tage kirker ud af brug. Men de skal ikke sælges. De skal stå der, så man kan sætte sig ind i dem. Det er sagt mange gange, at især middelalderkirkerne er dyre at vedligeholde og opvarme. Men de fleste år af deres liv har middelalderkirkerne stået uopvarmet. Så hvis man fx har 20 uopvarmede kirker på Lolland, alle kan sætte sig ind i, så tror jeg, at de vil blive en turistattraktion. Lidt på samme måde som de gamle bunkere fra 2. Verdenskrig.

Niels Weinreich fra Ugerløse Sogn ville også gerne tale om bygninger:

- Når det er kirkens ejendom, har vi et ansvar for at drifte og vedligeholde bygningerne. Det bliver ikke os som folkekirke, der kommer til at rive dem ned, men nogle bygninger skal ud af drift. Hvis vi vil af med opgaven, bliver det en samfundsopgave.

Udligning

Ejvind Hartmund fra Helsinge Sogn satte spørgsmål ved udligningen mellem provstierne:

- Udligningen er ikke en stationær ting, demografi vil altid ændre sig. Vi kan øge udligningen, men til sidst vil det ikke kunne lade sig gøre mere. Derfor skal vi sige ja til en statslig løsning i forhold til kirker og bygninger.

- Og så synes jeg, det insinueres, at det er en luksus, hvis vi betaler for en lokalt finansieret præst. Men det er ikke luksus, det er den eneste løsning for at få kirkelivet til at hænge sammen. Løsningen er ikke at afskaffe ordningen eller ændre den, løsningen er at uddanne flere præster.

Ole Kamp fra Vor Frue Kirke i Aalborg:

- Jeg tror, vi har brug for nogen, som tør være upopulære og træffe beslutninger om at lukke kirker, så de passer til det antal mennesker, der er. Vi har brug for meningsfulde størrelser på antal kirker i et område.

Verner Bech fra Ullerød Sogn tog mikrofonen for at sige, at folkekirken er et fælles ansvar.

- Man kan ikke bare lade andre steder sejle, fordi de ikke har penge nok. Derfor skal der ske en udligning til de provstier, som mangler midler, dog kan det være nødvendigt at se på kriterierne for tildeling. Men det vigtigste er, at evangeliet kan forkyndes over alt i Danmark. Jeg går ikke ind for at drive turisterhverv eller andet i vores kirker, det kan andre gøre bedre end os. Men hvad med en kulturarvsskat til at drive kirkerne for?

Sara Lentz Jørgensen fra Hansted Sogn er glad for de lokalt finansierede præster.

- Det vil være forkert at indskrænke muligheden, fordi de kan være en vej til at møde folk, som ikke kommer i folkekirken hver søndag. Derfor kan de bidrage til at fremtidssikre folkekirken.

Per Høegh fra Ørbæk Sogn:

- I forhold til at redde kulturarven er udligning den eneste vej.

Kristen Vahr Sørensen fra Lemvig-Heldum Sogn fortalte, at de har en lille kirke i hans sogn, som de gerne vil ændre på, så den kan fungere som et sted med flere funktioner.

- Det har været en udfordring, så hvis det kan gøres nemmere at ændre en kirke, vil det være godt. Det kan give mere liv omkring kirken og måske forhindre, at den står tom.

Præstemangel på landet

Vivian Gosch fra Ansager Sogn talte om præstemangel på landet:

- Præsterne flytter fra tyndt befolkede områder til tættere befolkede området, og det er et stort problem. Sidst vi var samlet, blev der talt om lægmandsgudstjenester som et initiativ, der kan hjælpe i forhold til præstemangel på landet. Men udfordringen er, at med sådan et tiltag ikke får vist, hvor stor vores præstemangel reelt er på landet.

Stine Preston fra Smidstrup-Skærup Sogn sagde, at i forhold til kirkeskatten er indholdet og kvaliteten det vigtigste:

- Vi skal tænke på de sognebørn, vi er der for. Er vi der for medlemmerne eller for bygningerne?

Tarja Knudsen fra Melby Sogn:

- I forhold til præstemangel skal vi huske, at vi alle er præster og kan prædike. Måske kan flere diakoniarbejdere være en løsning. Det er også vigtigt, at flere opgaver bliver løst af professionelle.

Søren Dalsgaard fra Kingo-Samuel Sogn er glad for de lokalt finansierede præster og mener ikke, at Landsforeningen skal arbejde for at afskaffe ordningen:

- Løsningen på præstemanglen er flere teologer.

Anne Hopkins fra Gloslunde-Græshave Sogn:

- På Lolland sætter borgerne stor pris på, at middelalderkirkerne står der, selv om de ikke bruges så meget. Mange flytter fra egnen, men mange kommer også tilbage for at blive gift eller for at få deres børn døbt i kirkerne. Eller blot for at besøge kirkerne. Så for os er det vigtigt, at kulturarven bevares.

Niels Christensen-Dalsgaard fra Maugstrup Sogn havde samme holdning:

- Hvorfor ikke tale middelalderkirkerne op? Måske skal der laves en fond, som alle bidrager til. Vi må få staten på banen, så de forstår, at der er en kulturarv her, som de må hjælpe med at bevare.