Bodega i kirkebygningen?

”Er middelalderkirker et fælles ansvar for hele folkekirken, eller er det et lokalt ansvar?” Spørgsmålet indleder en paneldebat på Landsforeningens årsmøde 2024 under overskriften: ”Økonomi til bevarelse af folkekirkens kirkebygninger.

Spørgsmålet og hele debatten er højaktuel, fordi den demografiske udvikling efterlader et overskud af kirkebygninger fra middelalderen i landdistrikterne – en smuk, men dyr kulturarv. Til gengæld er skattegrundlaget faldende. Det skaber en økonomisk skævvridning, og der er på sigt ikke økonomi til vedligeholdelsen – livremmen er allerede spændt helt ind mange steder.

Så hvor skal ansvaret ligge:

• lokalt ansvar?
• Er det et fælles nationalt ansvar?
• Er det både et lokalt og et nationalt ansvar?

Lisbeth Damgren, provst i Thisted, er en af paneldeltagerne:
- Med hjertet mener jeg, det er et lokalt ansvar, for de lokale er bedst til at passe på kirken. Men hjernen siger, at det er svært at få økonomien til at række, og derfor har vi brug for seriøs hjælp, forklarer hun.

Deltagerne i salen er også aktivt med i debatten. Med deres mobiltelefoner giver de ivrigt deres mening til kende, og resultaterne bliver vist på storskærm. Kun 12 mener, at middelalderkirkerne alene er et lokalt ansvar.

(Se salens svar og de spørgsmål, de stillede panelet via deres mobiltelefoner i videoen.)

Det handler om økonomi
Mange holdninger bliver luftet – er det for eksempel ikke alle danskere, der skal bidrage til bevarelse af den danske kulturarv?

På deltagernes måling, der dukker frem på storskærm, er der markant flertal for, at andre ud over folkekirken skal bidrage.

Hans-Henrik Nielsen fra Landsforeningens bestyrelse fastholder, at det er et lokalt ansvar.
- Men kirkerne er en vigtig del af dansk kulturarv, derfor burde man måske overveje, om vi kan inddrage alle danskere, siger han og lufter også tanken om en bevarelsesfond.

Kirkeordfører Mikkel Bjørn (DF) ser et særligt problem.

- Kulturarv fylder for lidt i folks bevidsthed. Hvis den forsvinder, er den tabt for altid, pointerer han og tilføjer, at den pulje, der findes i dag til vedligeholdelse af kirkebygninger, skal være tilstrækkelig stor, og så er det menighedsrådenes ansvar at få søgt pengene.

Penge er ikke alt
Deltagerne i salen bruger også deres mobiler til at stille spørgsmål til panelet.
”Skal vi bruge pengene hvor bygningerne er, eller hvor menneskene er?” lyder et af dem. Og det er  Marianne Gaarden, biskop over Lolland-Falster Stift, hurtig til at svare på. Hun mener ikke, at det er nok at tale om monument-bevarelse.

- Vi skal også tale om brug. Vi skal tilpasse, for demografien udvikler sig. Vi får jo brug for kirkerne andre steder, og så mangler vi svaret på, hvad vi skal bruge de tomme kirker til?

Kunst, outlet eller bodega
Svaret på Marianne Gaardens spørgsmål kunne være at tage kirkerne ud af funktion.

- Vi er nødt til at se på, hvordan kirkerummet kan bruges på en anden måde, pointerer Kirkeordfører Kim Aas (S) og nævner eksempler, han har set i udlandet:  Beboelse, teater, kunstudstillinger.
Til spørgsmålet hører også overvejelserne om der er en grænse for, hvad en kirke må bruges til.

Ja, siger Marianne Gaarden og fortæller, at hun i Australien har oplevet kirker omdannet til outletbutkker, natklubber og bodegaer.

- Folkekirken kan ikke bruges til swingerklubber og satanistiske koncerter, lyder det fra Mikkel Bjørn, der tilføjer:
- Der er nødt til at være regler og rammer.

Selvom debatten nu går i retning af, hvordan man kan lukke kirker og bruge bygningerne i andre sammenhænge, minder Lisbeth Damgren om, at der også skal være kirke tilbage til dem, der bliver boende på landet.

På delegeretmødet blev emnet taget op igen under politiske drøftelser om økonomi til folkekirkens fælles opgaver og bygningsbevarelse. 
Læs mere om det