Provstiudvalgskonference med monopol og fællesskab

Cirka 160 personer deltog i den årlige konference, som foregik i Fredericia i begyndelsen af februar. Første punkt på dagen var en nyskabelse, som referer til nogle af tidens mest populære radioprogrammer.

”Anton og Monopolet – håndtering af fordelingsdilemmaer” var overskriften for punktet, som havde Landsforeningens formand Anton Pihl på podiet sammen med Klaus Kerrn-Jespersen, seniorrådgiver for biskopperne og tidligere kontorchef for Økonomi og Bygninger i Kirkeministeriet, Karin Bundgaard Nielsen, Provst i Odsherred provsti samt Hans Henrik Nielsen også fra Landsforeningens bestyrelse.

Deltagerne havde mulighed for at indsende deres egne dilemmaer, som monopolet kunne tage op. Det havde flere gjort, hvilket gav gode samtaler og refleksioner i rummet.

Det oplevede blandt andre Nadia Sandberg fra Køge Provsti, som var med til konferencen for første gang

- Anton Pihl var god som monopol leder, og det var inspirerende at overvære, hvordan de forskellige dilemmaer blev diskuteret. Jeg blev blandt andet bekræftet i, at det er godt at have en særlig vision for provstiet, og at man kan læne sig op ad stiftets strategipapir. Jeg blev også bekræftet i, at vores ret hyppige formandsmøder i provstiet er en god ting.

Nadia Sandberg sidder i sin anden periode i provstiudvalget i Køge, og her trækker hun blandt andet på sin egen erfaring som leder på højt niveau gennem mange år i en kommune.

- Vi har fået løst op for mange ting i provstiet, siden jeg begyndte. Der var nok en mindre grad af fællesskabsfølelse tidligere, hvor det mere handlede om at passe på sit eget. Via dialogmøder i sognene og åbenhed omkring budgetsamrådene har vi skabt en kultur, hvor der er større forståelse for, at vi fordeler midlerne ud fra et hensyn til det fælles bedste.

Erfaringsgrupper

Hun fortæller, at der blandt andet er etableret erfaringsgrupper på tværs af provstiet med repræsentation fra hvert menighedsråd. Her mødes kordegne, organister, kasserere, og også valgte personer i grupper for at dele erfaringer med hinanden. I begyndelsen var der debat om det sidste punkt. Nogle var usikre på, om de valgte personer også skulle deltage, fordi de opererer på det strategiske plan.

I dag er erfaringsgrupperne og deres sammensætning en stor succes, fordi det betyder, at der spredes viden og kompetencer ud til fordel for alle.

- Jeg meldte mig til Provstiudvalgskonferencen, fordi jeg gerne ville have mere viden og en pejling af, om vi kan gøre det bedre i Køge. På det punkt blev jeg nok bestyrket i, at vi faktisk gør det ret godt.

Næste punkt på dagen var en samtale mellem Landsforeningens næstformand Inge Kjær Andersen og formand for Provsteforeningen Anette Bennedsgaard.

- Det var en rigtig fin samtale om et meget vigtigt emne. Som tidligere leder ved jeg, hvor stor betydning det har, at arbejdsmiljøet fungerer godt. Det vigtigste, jeg tager med mig er, at der faktisk allerede findes en del materiale om godt arbejdsmiljø på Landsforeningens hjemmeside, som vi kan tage fat i. Inge Kjær Andersen sagde flere gange, at man ikke behøver opfinde den dybe tallerken to gange.

Der har også været eksempler på dårligt arbejdsmiljø i Nadia Sandbergs provsti. Hver gang er der blevet arbejdet med udfordringerne, så sognene er kommet videre.

Visionsarbejde

- Det hænger sammen med vores visionsarbejde i provstiet. Hvert år definerer vi nogle kerneord, som vi vil arbejde ud fra. Visionen er blandt andet, at vi vil have åbenhed, retfærdighed og fællesskab. Det betyder fx, at vi forsøger at støtte op, hvis der nogle steder opstår problemer med arbejdsmiljøet.

Næste punkt på dagen var en diskussion af, om provstiudvalg skal kunne være medlem af Landsforeningen. Baggrunden er, at en arbejdsgruppe nedsat af Landsforeningens bestyrelse med blandt andre provstiudvalgs- og stiftsrådsmedlemmer har undersøgt mulighederne for, at også provstiudvalg og stiftsråd kan være medlem af Landsforeningen.

Visionen er at skabe nye rum for samtale og samarbejde mellem folkekirkens niveauer.

- Det forslag er jeg skeptisk over for. Jeg kørte i bil sammen med fire andre fra mit provsti, og jeg var den eneste, som havde den holdning. Men jeg har selv oplevet som sygeplejerske at være organiseret i Dansk Sygeplejeråd først som medarbejder og siden som chef på forskellige niveauer. Og jeg synes ikke, det fungerede. Så til sidst meldte jeg mig ud og blev i stedet organiseret i DJØF.

Hun indrømmer, at hun ikke er helt afklaret omkring punktet. For hun synes også, det er vigtigt, at der samarbejdes på tværs af folkekirkens forskellige niveauer.

- Men nogle gange er vi i provstiudvalget nødt til at være ”de dumme”, som træffer en afgørelse, der ikke er populær i alle sogne. Og hvis nu et utilfreds sogn ringer til Landsforeningen for at få rådgivning, og vi efterfølgende gør det samme, hvordan skal den rådgivning så fungere?

Anton Pihl talte på Provstiudvalgskonferencen for, at der måske kan ske en langsom afprøvning af den nye medlemsgruppe, og den tanke er Nadia Sandberg positiv over for.

- Og måske kan man løse den mulige konflikt i forhold til rådgivning på den måde, at man laver to søjler i rådgivningen, som er adskilte fra hinanden.

Udligningsordning

Sidste punkt på dagen handlede om skævvridning af folkekirkens økonomi. Stadig flere taler om udfordringer i Folkekirkens udligningsordning, hvor provstier med vigende skatteindtægter får ressourcer tildelt af landskirkeskatten. Hvad kalder fremtiden på af udligningen, og er der udfordringer, som økonomisk udligning ikke kan løse?

- Jeg kan blive lidt nervøs for fremtiden, når jeg hører sådan et oplæg. Vi blev spurgt på konferencen, om vi foretrak et fleksibelt eller et fast beløb til vedligeholdelse af kirker. Jeg svarede, at jeg ønsker et fast beløb, fordi det er vigtigt at bevare kulturen, når det nu er vores opgave i provstierne. Men vi skal heller ikke vedligeholde mere end højest nødvendigt, fordi der er andre ting, som provstierne kan bruge penge på. Her tænker jeg især på at skabe liv og vækst i sognene.

Udover en masse viden og inspiration fik Nadia Sandberg også netværk og socialt samvær med hjem fra konferencen.

- Jeg mødte blandt andet en fra Bornholm og en fra Haderslev, som jeg talte om erfaringsgrupper med. Det er altid interessant at høre fra andre, hvordan de løser opgaverne, når man arbejder med de samme problemstillinger.