25. JANUAR 2024

Sådan bliver du delegeret til årsmødet 2024

Vil du være med til at sætte retningen for Landsforeningen? Så skal du blive delegeret til årsmødet. Læs her, hvordan du bliver det.

Årsmøde2019.JPG

Vil du have stemmeret til Landsforeningens delegeretmøde, skal du være delegeret.

Af: Redaktionen

Delegeretmødet er en del af Landsforeningens årsmøde 31. maj-2. juni 2024 – og det er her, at retningen for Landsforeningens videre arbejdes lægges fast. Hvis du vil have indflydelse og stemmeret, skal du være delegeret.

For at blive delegeret skal du møde op til din distriktsforenings generalforsamling. Det er nemlig her, distriktsforeningerne udpeger og udvælger de delegerede.

Du kan finde din distriktsforening og se hvornår, der er generalforsamling her

Hvis du ikke er delegeret
Du er velkommen til at deltage i delegeretmødet på årsmødet, selvom du ikke er delegeret. Du har også taleret og kan stille forslag. Men du skal være delegeret for at have stemmeret til mødet.

Årsmødet er et oplagt sted for dig at møde andre menighedsrådsmedlemmer fra hele landet og se eller gense gamle bekendte og møde nye. Du kan netværke, du kan blive klogere og du kan blive inspireret. Der er spændende workshops, foredrag og inspirerende talks og mulighed for at gå på opdagelse blandt de mange forskellige udstillere. Der er kort sagt noget for alle på årsmødet.

Vi ses i Nyborg til årsmøde 31. maj-2. juni 2024.

Flere artikler om samme emne

#Årsmøde2024