Til åben høring på Christiansborg

Det er valgår i folkekirken, så hvad er mere oplagt end at sætte fokus på demokrati, menighedsråd og ja; hele folkekirken. Det var omdrejningspunktet for en åben høring på Christiansborg d. 28. februar.

Åben høring - hvad mener politikerne? 
To kirkeordførere sætter ord på menighedsrådenes betydning og rolle i fremtiden - se videoerne

De ældres domæne
Senioranalytiker Magnus Korning Andersen for Mandag Morgen lagde ud med at give et indblik i en endnu ikke offentliggjort undersøgelse om hverdagsdemokrati og danskerne engagement. Hverdagsdemokratier er en lang række af minidemokratier i vores hverdag, bestående af alt fra elevråd til andelsforeninger og sportsklubber - og altså også menighedsråd.

Han påpegede blandt andet, at tre ud af fire danskere er bevidste om, at de er en del af et hverdagsdemokrati.

-Ofte er vi en del af flere, men med varierende engagement, fortalte Magnus Korning Andersen.

Han fortalte også, at det for mange ikke er indflydelse, der er det bærende i deres engagement.

- Ledelsesopgaven er de ældres domæne. De yngre er mere uformelle ledere, der for eksempel står for at arrangere aktiviteter. Men på et tidspunkt får vedkommende "prikket", pointerede Magnus Korning Andersen med henvisning til, at de bliver personligt opfordret til at stille op og blive en del af den formelle ledelse.

På et spørgsmål fra kirkeordfører Kim Aas (S), om hvorvidt undersøgelsen gav svar på, om bureaukrati påvirker muligheden for rekruttering og motivation for at tage aktiv del i et hverdagsdemokrati, svarede Magnus Korning Andersen:

- Bureaukrati fylder – og det er ikke det, der driver folk til at søge indflydelse. Der er brug for at blødgøre rammerne, for folk har mindre lys til at forpligte sig. De vil hellere sidde i en arbejdsgruppe med en konkret opgave i en kortere periode.

Medlemstyper og kirketyper
Et andet indlæg, stod Jais Poulsen, evaluerings- og udviklingskonsulent i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter for sammen med Berit Weigaard Berg, der er udviklingskonsulent i Kirkefondet.
Med udgangspunkt i to forskellige undersøgelser lavede kobling mellem forskellige medlemstyper og kirketyper.

De fem medlemstyper

• Den kristne
• Den nationalkulturelle
• Familiemennesket
• Den lokale
• Samfundsborgeren

De fem kirketyper

• Bekendelseskirken
• Relationskirken
• Tilknytningskirken
• Traditionskirken
• Medlemskirken

Der er tale om arketyper, der sandsynligvis ikke findes i sin rene form i virkeligheden, men som symboliserer forskellige perspektiver. På samme måde er mange medlemmer interesseret i flere typer kirker.

Oplægget gav anledning til et spørgsmål fra kirkeordfører Jeppe Søe (M):

-Er der ikke en risiko for, at der er nogen, der ryger ud, hvis man beslutter, hvilken kirke, man gerne vil have?
Kan de forskellige medlemstyper overhovedet rummes, hvis vi har familiemennesket og den troende? Spurgte Jeppe Søe og tilføjede:
-Man skal i hvert fald passe på, kirken ikke bliver et forsamlingshus.

Dertil svarede Jais Poulsen, at man skal passe på med ikke at lave skel mellem de forskellige typer. Drivkraften kan være lige stor, og der må være en dialog lokalt.
- Måske skal kirken have forskellige profiler, tilføjede Jais Poulsen.

Du kan se hele høringen på Folketingets hjemmeside

Læs også artiklen "Lokalt demokrati i førertrøjen"