13. JUNI 2024
Menighedsråd er et eksempel på et hverdagsdemokrati i Danmark. Arkivfoto: Niels Aage skovbo.
Af: Marie Gaarden
En ny undersøgelse fra Tænketanken Mandag Morgen kortlægger for første gang nogensinde danskernes engagement i det hverdagsdemokrati, der finder sted i alt fra fodboldklubber til skolebestyrelser og menighedsråd. Undersøgelsen fokuserer blandt andet på, hvilke drivkræfter, der ligger til grundt for danskernes engagement – og hvad der skal til for at få flere til at engagere sig.
Spejler sig i værdier
Undersøgelsen viser, at danskerne motiveres til at engagere sig i frivilligt arbejde, når de kan spejle sig i organisationens værdier. Det er en essentiel motivationsfaktor, hvor 77% af de adspurgte angiver, at de deltager på grund af fælles værdier.
Pligtfølelse hos den ældre generation
For ældre deltagere er følelsen af pligt en stærkere drivkraft end for de yngre. Over halvdelen af danskere over 61 år føler sig motiveret af en følelse af pligt, mens kun en tredjedel af de 18-31-årige deler denne følelse.
Men hvad så med de unge? Du kan læse mere om, hvad der tiltrækker dem i artiklen ”Sådan får I unge med.”
Plads til personlig udvikling
Personlig udvikling er en stærk motivationsfaktor for mange, der overvejer at engagere sig i hverdagsdemokratiet. Ifølge rapporten værdsætter frivillige muligheden for at lære nye færdigheder, udvikle deres kompetencer og få erfaringer, der kan gavne dem både personligt og professionelt. frivillige ser en direkte fordel i form af personlig vækst og karrieremuligheder, er de mere tilbøjelige til at investere tid og energi i deres engagement.
Et godt fællesskab
Et positivt socialt miljø, hvor frivillige kan skabe relationer og arbejde sammen om fælles mål, gør det ikke kun mere attraktivt at deltage. Undersøgelsen peger også på, at det øger tilfredsheden og loyaliteten blandt de involverede.
En anerkendende kultur
Anerkendelse spiller en central rolle i at motivere og fastholde frivillige i hverdagsdemokratiet. Ifølge rapporten er det afgørende at skabe en kultur, hvor indsatsen fra frivillige bliver værdsat og synliggjort. Når frivillige føler sig set og anerkendt for deres bidrag, øger det deres engagement og tilfredshed.
Anerkendelse kan tage mange former, fra offentlig ros og taksigelser til små gestusser som personlige takkemails eller sociale arrangementer, der hylder deres indsats. En sådan kultur af anerkendelse skaber ikke kun en positiv atmosfære, men opmuntrer også andre til at deltage og bidrage, da de ser, at deres arbejde bliver værdsat og har betydning.
Fleksibilitet er eftertragtet
Fleksibilitet er en anden vigtig motivationsfaktor. 69% af deltagerne understreger, at det er vigtigt for dem, at deltagelsesformen er let tilgængelig og tilpasset deres livsstil. Dette betyder, at organisationerne skal tilbyde fleksible og brugervenlige rammer, som gør det muligt for flere at deltage uden større besvær.
Behovet for fleksibilitet hænger sammen med den største barriere, der gør, at flere takker net til at deltage aktivt i hverdagsdemokratiet – det er nemlig manglen på tid.
Mangel på tid
Når fleksibilitet bliver fremhævet som en vigtig faktor, hænger det sammen med, at tid for mange er en knap ressource. I følge rapporten er manglen på tid en af de væsentligste barrierer for deltagelse i hverdagsdemokratiet. Mange mennesker, især unge, føler, at deres travle hverdag med arbejde, studier og sociale forpligtelser gør det svært at finde tid til frivilligt engagement.
Manglende tid har også konsekvenser for rekrutteringsindsatsen. Når potentielle frivillige oplever, at engagement kræver en betydelig tidsforpligtelse, kan det afskrække dem fra at deltage fra starten. Ved at tilbyde kortvarige projekter, ad hoc-opgaver og digitale platforme for engagement bliver det nemmere for folk at bidrage, selv med begrænset tid til rådighed.
Forskelle på ledere og andre frivillige
Selvom der er overlap i motivationsfaktorerne, såsom anerkendelse og personlig udvikling, er det tydeligt, at lederroller tiltrækker dem, der søger større ansvar og mulighed for at forme organisationens fremtid.
Dyk ned i hele undersøgelsen "Hverdagsdemokrati i fokus". Du finder den her som pdf klar til download.
Rapporten "Hverdagsdemokrati i fokus" er udarbejdet af Tænketanken Mandag Morgen i juni 2024.
Rapporten er kortlægning af danskernes deltagelse i samfundets mange mini-demokratier - for eksempel menighedsråd, skolebestyrelser, idrætsforening, brugsforening og mange flere.
12. JUNI 2024
Hvordan kan vi sikre, at de unge deltager aktivt i hverdagsdemokratiet? Ifølge en ny rapport er der flere effektive strategier til at engagere de yngre generationer.
6. JUNI 2024
By-, Land- og Kirkeministeriet har sendt spørgeskema ud til alle landets menighedsrådsmedlemmer.
5. JUNI 2024
Hvordan sikrer vi, at vi kan rekruttere nye menighedsrådsmedlemmer – også om 10-20 år? Det drøftede de delegerede på årsmøde 2024.