14. MARTS 2025

Ny vejledning skal styrke samarbejde og trivsel

Få inspiration til at forebygge konflikter og skabe større trivsel på de folkekirkelige arbejdspladser. 

Arbejdsmiljø

Med den nye vejledning ønsker Folkekirkens Arbejdsmiljøråd at inspirere til at få og vedligeholde en god samarbejdskultur. Arkivfoto.

Af: Marie Gaarden

Folkekirkens Arbejdsmiljøråd har netop udgivet en ny vejledning, der skal inspirere til at undgå konflikter og skabe en stærkere arbejdskultur.

Vejledningen, der hedder "Samarbejde og trivsel i folkekirken," skal gøre det lettere for menighedsråd, præster og medarbejdere at tage snakken om det, der betyder noget i hverdagen.

Derfor indeholder den konkrete redskaber, der hjælper med at skabe en god samarbejdskultur og styrke den konstruktive samtale om kirkens formål, forskelle i hverdagen, opgaver og kommunikation.

Forebyg misforståelser og ubalancer
Samarbejdsudfordringer opstår ofte på grund af misforståelser eller uklarhed om roller og ansvar.
Derfor er det en god idé at afsætte tid til samtaler om netop de emner. Hvordan samtalerne kan gribes an, er der forslag til i vejledningen.

Otte temaer for et stærkere samarbejdet
Vejledningen fokuserer på otte vigtige temaer, der kan danne grundlag for samtaler på arbejdspladsen:

  • Det gode møde for os
  • Behovet for langtidsplanlægning
  • Kalender- og aktivitetsplanlægning
  • Sammenhæng mellem arbejdstid og fritid
  • En arbejdsplads med plads til forskellighed
  • Roller og rammer i sognet
  • Samarbejde om opgaverne
  • Præstens rolle som forkynder, leder, kollega og arbejdsgiver.

Konkrete værktøjer til samtalerne
I vejledningen er der forslag til, hvordan samtaler om temaerne kan struktureres og hvilke spørgsmål, der kan åbne for en god dialog. 

Hent Vejledningen
Vejledningen ligger på FIN (Folkekirkens IntraNet). Du finder den her

OBS!
Hvis samarbejdet allerede er svært, anbefaler Folkekirkens Arbejdsmiljøråd at tage kontakt til Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning for støtte og vejledning.

Flere artikler om samme emne

#arbejdsmiljø #samarbejde