17. MARTS 2025

Vær med til at forme folkekirkens digitale fremtid

Tilmeld dig workshops, og kom med input til, hvordan digitalisering bedst understøtter menighedsrådenes arbejde.

Genrebillede Skanderborg Computer

Hvordan kan digitale løsninger gøre arbejdet lettere? Det er et af spørgsmålene i arbejdet med folkekirkens kommende digitaliseringsstrategi.

Af: Marie Gaarden

Nu har du muligheden for at komme med input, dele erfaringer og være med til at præge folkekirkens kommende digitaliseringsstrategi.

It-Følgegruppen og Folkekirkens It inviterer til en række workshops om digitalisering, og de opfordrer menighedsrådsmedlemmer til at deltage.

Hvad handler det om?

  • Hvordan kan digitale løsninger gøre arbejdet i menighedsrådet lettere?

  • Hvordan sikres bedre brugervenlighed og tilgængelighed?

  • Og hvordan kan bæredygtighed tænkes ind i folkekirkens it-systemer?

De spørgsmål – og mange flere – er i fokus på workshopperne.

Formålet er at indsamle værdifulde input til strategien fra forskellige brugere af systemer og digitale løsninger.

Der er tre forskellige workshops med forskelligt fokus.

Læs mere
På FIN (Folkekirkens IntraNet) kan du læse mere om indholdet i de forskellige workshops, tider, steder og andre praktiske informationer. 
Og det er også dér, du tilmelder dig.
Læs mere på FIN

Det er gratis at deltage - pladser bliver fordelt efter først-til-mølle-princippet.

Tilmeld dig her

Du kan læse mere om de tre workshops og tilmelde dig på FIN (Folkekirkens IntraNet). 


Flere artikler om samme emne

#digitalisering #folkekirkens it