Landsforeningens bestyrelse ønsker ny menighedsrådslov

Skal folkekirkens medlemmer fortsat have lyst til at stille op til menighedsrådsvalg, kræver det principielle ændringer i den lov, som er grundlaget for menighedsrådenes virke. Det mener Landsforeningens bestyrelse, der på seneste delegeretmøde fik mandat til at arbejde for ændringer i menighedsloven med udgangspunkt i en række principper og konkrete forslag. Derfor var emnet på dagsordenen for et bestyrelsesseminar, der blev afholdt i weekenden 29.- 30. september.

Vigtige spørgsmål
Som omdrejningspunkt for drøftelserne, arbejdede bestyrelsen ud fra en række relevante spørgsmål:

• Hvordan vil næste generations interesse være for at deltage i et menighedsrådsarbejde som det nuværende?
• Hvilke behov er der for at tilpasse menighedsrådenes opgaver og ansvar?
• Hvilke motiver bliver drivende for at stille op til menighedsråd om 10-20 år?
• Hvilke krav stiller det til den fremtidige organisering af menighedsrådsarbejdet?

- Med spørgsmålene og drøftelserne er vi gået i gang med at skabe fundamentet for arbejdet med en ny menighedsrådslov og dermed for menighedsrådenes arbejde i fremtiden, fortæller Anton Pihl, formand for Landsforeningen.

En ambitiøs tilgang
Drøftelserne gik blandt andet på, om man skulle gå efter lovændringer i den eksisterende lovgivning, eller om man skal arbejde for en ny lov.

Og her pegede bestyrelsen på begge retninger: På den korte bane kan der ses på en række tekniske ændringer af loven. Der skal også arbejdes for ændringer af mere principiel karakter, som vil kræve en længere proces.

- Skal menighedsrådsloven passe til menighedsrådene i fremtiden og ikke omvendt, er det ikke nok med justeringer i den nuværende lovgivning, fastslår Anton Pihl og fortsætter: Folkekirkens lokale demokrati står over for en række udfordringer, og der er høje forventninger til menighedsrådene. Vi har brug for nye løsninger, som blandt andet tager højde for, at menighedsrådene i Danmark har meget forskellige vilkår. Vi skal se på opgavefordelingen i folkekirken, på samvirket mellem læge og gejstlige og på kaldsretten. For eksempel opstår der nogle helt åbenlyse udfordringer for kaldsret og samvirke i store pastorater, og hvor præster er ansat med særlige funktioner og har opgaver, der overskrider sognegrænserne.

I forhold til de tekniske ændringer i den nuværende lovgivning, som bestyrelsen vil arbejde for, handler det om hurtigt at få skabt muligheder for ny organisering af menighedsrådets arbejde. Det har været en del af Kirkeministeriets forsøgsramme 7.

Bestyrelsen ønsker at bevare sognefuldmagten og menighedsrådets ansvar for kirkeliv, arbejdsplads, økonomi og bygninger. Der skal sikres en bredde i menighedsrådsarbejdet, så der kan rekrutteres bredt til det kirkelige arbejde, ledelsesopgaverne og det lokale engagement.

Det videre arbejde
Emnet var forberedt af et forberedende udvalg, der arbejder videre, og undervejs vil medlemmerne blive inddraget for at sikre et stærkt afsæt, blandt andet på midtvejsmøde, distriktsforeningernes generalforsamlinger og provstiudvalgskonference.