Pilotprojekt om arbejdsmiljø i folkekirken

”Tostrenget struktur – enstrenget kultur” hedder et pilotprojekt, som er finansieret af By-, Land- og Kirkeministeriet. Det lægger op til lokalt procesarbejde med arbejdsmiljø hjemme i sognene og herefter en opfølgningsdag i juni i år.

I første omgang gennemføres projektet i to provstier, Vesthimmerlands Provsti i Nordjylland og Tryggevælde Provsti i Roskilde Stift.

I Vesthimmerland var en af deltagerne kontaktperson Birthe Sylvester Olesen fra Gislum-Vognsild og Havbro sogne.

- Jeg synes, det var et rigtig fint tiltag. Vi er så heldige hos os, at vi ikke har udfordringer med arbejdsmiljøet, hverken når det gælder samarbejdet med præsten eller de ansatte. Men det var interessant at høre fra andre, hvordan det foregår hos dem, og det er helt sikkert et emne, som det er vigtigt at have fokus på.

Undervisere og oplægsholdere deltog fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV), og fra Landsforeningen af Menighedsråd deltog konsulent Lisa Junge og afdelingschef Elisabeth Jensen. Dagen var arrangeret af FUV og Landsforeningen.

Enkle midler

En anden af deltagerne var sognepræst Knud Erik Hansen fra Aars Sogn.

Hans erfaring er, at præster i langt de fleste tilfælde, hvor der er uoverensstemmelser, med enkle midler kan bringe samarbejdet i en positiv retning. Et lille ”tak for i dag” kan gøre en kæmpe forskel.

- Jeg tror, at vi som præster har et kæmpe ansvar for at medvirke til, at ledelsesstrukturen ikke bliver et problem. For som præst kan man trække sig tilbage og sige, at jeg er i den her søjle, de andre er i en anden søjle. Det skal vi undgå, siger han.

Og så har han faktisk også arbejdet fem år som kordegn, inden han blev præst, så han kender til begge ledelsessøjler. Som kordegn havde han på et tidspunkt en oplevelse, hvor han i sit samarbejde med en af præsterne var i vildrede med, hvor og hvordan han skulle håndtere problemet.

- Jeg løb panden mod en mur både i menighedsrådet, hvor formanden også var kontaktperson, og hos provsten, da jeg forsøgte at gå den vej. Provsten ville godt tale med formanden, men på min henvendelse til provsten fik jeg svaret, at han var sikker på, at det fandt vi nok ud af internt.

Forløbet endte med, at både han og den daglige leder blev afskediget.

Kunne have gjort en forskel

- Jeg er overbevist om, at provsten kunne have medvirket til en løsning, hvis han havde insisteret på en fælles samtale, uanset den tostrengede struktur. Han kunne netop forpligte præsten på at medvirke i en løsning, siger Knud Erik Hansen.

Birthe Sylvester Olesen sidder i menighedsråd et lille sted, hvor alle kender hinanden.

- Derfor har vi nok gode forudsætninger for at have et godt arbejdsmiljø, sådan som jeg oplever det, siger hun og fortsætter:

- Men jeg begyndte på bar bund som kontaktperson, og det kan godt være svært. Jeg har fået en del hjælp af en konsulent i Viborg Stift. Det er vigtigt at søge hjælp, når der er noget, man er i tvivl om. Men jeg oplever, at vi er gode til at snakke om tingene hos os i stedet for at gå og gemme på det. Vi holder jævnligt møder, hvor alle er med, og på den måde får vi talt om tingene, både menighedsråd, præster og de ansatte.

Fælles arbejdsplads

Sognepræst Knud Erik Hansen siger:

- Det handler om at se på kirken som en fælles arbejdsplads. Som et fælles projekt. Den tostrengede struktur kan helt klart være en udfordring, så vi skal arbejde hen mod at se på kirken som en arbejdsplads, der ikke er opdelt i enkelte faggrupper.

- Vi skal huske at anerkende hinandens arbejde og respektere hinandens faglighed. Der er ikke nogle, som er vigtigere end andre. Jeg er præst i et ret stort bysogn i Aars, hvor vi har mange dåb og bisættelser. Det betyder, at der hver uge kommer mange mennesker i huset, og hvis de bare en gang oplever, at der er en dårlig stemning mellem de ansatte, så spredes det i byen. Det er ikke godt for hverken kirkens liv og vækst, menighedsrådsvalg eller noget andet. Så det skal vi alle sammen gøre en indsats for at undgå.