Menighedsråd skal kunne organisere sig, så det passer bedst til deres sted

Der er behov for, at menighedsråd skal kunne konstituere sig mere fleksibelt. Det mener Landsforeningens bestyrelse, der på seneste bestyrelsesmøde besluttede, at netop dét er et af de punkter, der skal arbejdes videre med i forhold til en ny menighedsrådslov.
Det vil nemlig kunne fremme gode rammer for menighedsrådet og fremtidssikre folkekirkens lokale demokrati.

”Udgangspunktet er, at fordelingen af opgaver og ansvar skal kunne tilpasses de lokale forhold. Menighedsråd er meget forskellige, og der er forskellige vilkår i sognene, derfor bør der også være fleksibilitet i måden at konstituere sig på,” siger Søren Abildgaard, der er formand for bestyrelsens forberedende udvalg om ny menighedsrådslov.

Fire modeller
Bestyrelsens forberedende udvalg arbejder med fire modeller, som bestyrelsen nu har bakket op om. Modellerne tager udgangspunkt i gode erfaringer fra forsøgsordninger, der har været i brug i folkekirken. Tanken er, at det enkelte menighedsråd skal kunne vælge imellem de fire modeller, når de konstituerer sig:

Der er uløste udfordringer ved de enkelte modeller, som det forberedende udvalg og bestyrelsen arbejder videre med.

Andre forslag til ny menighedsrådslov
Forslaget om fleksible konstitueringer er blot et ud af flere forslag, som Landsforeningens bestyrelse har valgt at fokusere på på den korte bane.

Bestyrelsen foreslår blandt andet en ny valgform for provstiudvalg og stiftsråd inden næste valg i 2025. Desuden skal en ændring af menighedsrådsloven bruges til at tydeliggøre en række områder, så rammerne bliver mere klare for de enkelte menighedsrådsmedlemmer:

• Kontaktpersonen opgaver skal tydeliggøres, og der skal findes en mere retvisende betegnelse end kontaktperson.
• Større frihed til mødeformer, fx virtuelle møder.
• Menighedsrådenes medansvar for den samlede økonomi i ligningsområdet skal tydeliggøres.
• Det bør også overvejes om reglerne for bl.a. tilsyn, dispensationsmuligheder, menighedsrådenes kaldsret og forventninger til menighedsrådsmedlemmer kan tydeliggøres.

Desuden skal der arbejdes på længere sigt med flere principielle ændringer, som vil gøre det attraktivt at være menighedsrådsmedlem også om 10-20 år. Det handler blandt andet om regelforenkling og større effektivitet, om at sikre medlemmernes demokratiske indflydelse, og at fastholde samvirket mellem præster og lægfolk som en bærende værdi i menighedsrådsarbejdet.

Dette arbejde er mere omfattende og vil sandsynligvis forudsætte, at By-, Land- og Kirkeministeriet nedsætter et udvalg med folkekirkelige aktører, som kan undersøge, hvad der kan gøres for, at det også i fremtiden vil være attraktivt at være menighedsrådsmedlem, og som kan belyse forventningerne til det gode sogn og den fremtidige opgavefordeling mellem sogn, provsti, stift og det nationale niveau.  

Det videre arbejde
Forslagene blev drøftet med repræsentanter fra distriktsforeningerne på midtvejsmødet d. 25. november 2023 og vil også blive debatteret på generalforsamlingerne i distriktsforeningerne.

”Vi ønsker medlemmernes kommentarer og forslag til andre ændringer. Derfor kommer vi til at gøre meget ud af at formidle budskaberne, og vi overvejer, hvordan vi løbende kan indhente bidrag fra medlemmerne,” fortæller Søren Abildgaard.

Forslagene vil blive drøftet med By-, Land- og Kirkeministeriet og med relevante aktører i folkekirken med det mål, at Folketinget kan behandle et lovforslag i 2024-25.

Læs om forslagene til ændringer på den korte bane og om tankerne på længere sigt i oplægget fra midtvejsmødet.