Det vil være fantastisk med en indvandrer i menighedsrådet

Cirka 80 deltagere var samlet til migrantkonference i Nyborg, hvor en række vigtige emner blev bragt på banen i form af workshops, oplæg og diskussioner.

Deltagerne kunne blandt andet høre om migranter med grundtvigske briller, migranter som ansatte i folkekirken, liturgi og ritualer med migranter in mente, god praksis i kontakt med indvandrere og efterkommere samt migranter og kristendomsundervisning.

En af deltagerne var Kirsten Bomholt, næstformand i menighedsrådet i Sønderbro Sogn i Horsens.

- Jeg synes, det var nogle rigtig fine oplæg. Der var gode refleksioner over, hvordan vi kan rumme hinandens forskelligheder. Og jeg tænker, at det er en nødvendighed, hvis vi stadig skal kalde os for en ”folkekirke”, at vi forsøger at række ud til migranter og efterkommere.

Kirsten Bomholt er tilknyttet et sogn med mange migranter, hvor migrantmøder gennem flere år har været en prioriteret indsats i menighedsrådet og i provstiet.

Fx har der været afholdt et arrangement, hvor kristne, muslimer og jøder talte om, hvad de har til fælles, og hvad vi kan mødes om. Og til et 4. maj-arrangement, hvor Danmarks Befrielse blev markeret med blandt andet oplæsning af Halfdan Rasmussens fredsdigte, var der oplæsning af blandt andet lokale danskere, ukrainere og syrere.

- Men selv om vi har haft en del arrangementer, er det inspirerende og interessant at høre, hvordan man gør andre steder. Det er nok det vigtigste, jeg tager med mig fra konferencen, siger hun og nævner, at det fx var interessant at få indblik i, hvordan liturgien kan tilpasses, så den i højere grad tilgodeser andre kirketraditioner.

Gode samtaler

En anden deltager var Lisbeth Rask Nielsen, der havde taget turen fra Nykøbing Falster Sogn, hvor hun er næstformand. Hun fremhæver de gode samtaler, hun havde med mennesker, som står med hænderne nede i det, der har med praksis at gøre.

- Det var meget inspirerende at møde andre, som brænder lige så meget for det her som mig selv. Jeg har arbejdet med migranter i en del år, så jeg kender området godt, men der dukker alligevel noget nyt op, når man er sammen med så mange ligesindede.

Lisbeth Rask Nielsen åbnede i 2016 sit hjem for iranske flygtninge, men det blev hurtigt klart, at der måtte større rammer til. Derfor kontaktede hun Lindeskov Kirke i Nykøbing Falster, hvor hun vidste, at der var et blik på migranter.

- Siden startede Venskabscaféen, hvor jeg sammen med en anden kvinde har været den gennemgående person siden 2016, da vi startede med julefrokost. Vores hovedsigte er at skabe relationer og give et frirum til flygtninge. Vi har en tydelig kristen profil med fx bibelundervisning, når vi mødes hver anden torsdag hele året.

Hun fortæller, at det vigtigste, hun tager sig med fra konferencen, er budskabet om at møde andre kulturer med åbenhed.

- Jeg husker, at Ravi, præsten fra Singapore, sagde følgende: De har forladt deres lande, men landet har ikke forladt dem. Det er meget rigtigt, tror jeg. Det er ikke enkelt at få fodfæste i andre lande, derfor skal vi være åbne over for at møde andre kulturer og traditioner.

Lisbeth Rask Nielsen uddyber, at hendes datter er amerikansk gift og har boet 23 år i USA. Der er der ingen, som løfter et øje over anderledes traditioner, fordi forskellighed er naturligt i en sammensat befolkning som den amerikanske.

Netværk

Kirsten Bomholt peger på, at man også får et netværk, når man tager til konference.

- Nu ved jeg fx, at der foregår noget i Ribe, Odense eller i Aarhus, som kunne være relevant for os at lære af. Så måske kan vi i menighedsrådet tale om at lave et besøg og udveksle erfaringer med mennesker, som arbejder med de samme ting, som vi gør.

Konkret, tænker hun, kunne det fx være relevant at arbejde med liturgien i sognet. Kan der laves fælles gudstjenester, skal læsninger være på flere sprog, og hvilke salmer skal der synges?

- Efter jeg kom hjem, skrev jeg ud i provstiet om nogle af de tanker, jeg har gjort mig efter konferencen. Fordi jeg synes, det er vigtigt, at vi deler viden og inspirerer hinanden. Nogle af de ting, jeg hørte på konferencen, har også bekræftet mig i, at de tanker og overvejelser, vi har hos os, også eksisterer og fungerer andre steder. Det er godt at blive bekræftet i, at vi er på rette spor.

Mere overordnet er hun optaget af, hvordan man giver plads til andre og samtidig holder fast i kernen i den danske folkekirke. Det er et spændende felt, som kræver, at man løbende taler med hinanden om det i menighedsrådet og andre steder.

- Udover at vi skal række ud, hvis vi også i fremtiden skal kalde os for folkekirke, så mener jeg faktisk, at det er en demokratisk forpligtelse at være åbne over for migranter for at undgå fundamentalisme og radikalisering. Når fx kristne og muslimer ser hinanden som samarbejdspartnere, ser vi på hinanden på en anden måde, så her kan vi sammen være med til at løfte en vigtig og nødvendig samfundsopgave.

Økonomi

Også Lisbeth Rask Nielsen fik udvidet sit netværk på konferencen, fx når hun spiste eller var med i workshops.

- Det er altid interessant at høre, hvordan man gør andre steder, som har de samme udfordringer og tanker, som vi har. Men jeg må sige, at der også var nogle øjenåbnere i form af økonomi. Fx hørte jeg, at provstiet i Svendborg har et budget på 400.000 kroner. Vores budget er 21.000 kroner, så det er en stor forskel.

Hun siger det ikke, fordi hun savner penge til sognets indsats, for kirken har hænderne fulde og magter ikke at række længere ud. Det er heller ikke nødvendigt, for der er en god fordeling af migrantarbejdet i byen. Apostolsk kirke har mange vietnamesere og thailændere, mens pinsekirken har mange afrikanere.

Hun har et par gode råd til sogne, som gerne vil række ud til migranter, men endnu ikke er kommet i gang.

- For det første er det en god idé at kontakte nogle, som allerede har gode erfaringer med migrantsamarbejde. Man kan lægge mange strategier i menighedsrådet, men jeg tror på, at det begynder fra bunden af. Man ser et behov og reagerer på det.

Hun fortæller, at det også er vigtigt at overholde sin tavshedspligt, fordi der bliver sagt mange private og personlige ting, når man mødes. Det er også vigtigt at se på, om der er et netværk i den lokale kirke, der kan trækkes på.

- Måske er der særlige kompetencer og ressourcer, som kan komme i spil. Det har ikke altid været muligt hos os, så jeg har fx været med til syv-otte bilkøb og to hushandler, selv om jeg ikke ved noget om hverken biler eller huse.

Hun tilføjer, at der dog findes en række personer med kompetencer at trække på i arbejdet med migranter, blandt andet en IT-kyndig, en advokat, en socialrådgiver, en ingeniør og en pædagog.

Endelig, peger hun på, er det fællesskabsdannende at lave noget sammen. Det kan fx være at tage på ture ud i landet, hvor der fortælles om Danmark.

Om kort tid er menighedsrådsvalg, og her har hun et stort ønske.

- Det vil være fantastisk, hvis vi kan få en indvandrer ind i menighedsrådet. Jeg har et par personer, som kunne være mulige kandidater, så jeg vil foreslå, at en af dem stiller op.