24. OKTOBER 2024

Sådan skaber I et godt fundament for jeres samarbejde

Her får I et redskab til, hvordan I planlægger et møde mellem det nye menighedsråd og jeres medarbejdere, så I får en god start på samarbejdet.

Skanderborg 012

Landsforeningen giver jer her et redskab til den gode overgang til det nye råd. Arkivfoto: Niels Åge Skovbo

Der er formentlig kommet nye ansigter i jeres menighedsråd. Og de er blevet nye ledere for medarbejderne i jeres sogn. 

Derfor kan det være en god idé at planlægge et fyraftensmøde mellem det nye menighedsråd og medarbejderne.

Formålet med mødet er, at I får sat ansigt på hinanden og i det hele taget får en god start på det fremtidige samarbejde. Det er derfor vigtigt, at I får det gjort tidligt efter valget.

Programmet for mødet kunne være:

  • Velkomst ved først valgte medlem af rådet eller fx præst
  • Kort præsentationsrunde – navn og funktion
  • Få kendskab til hinanden på en ny måde (se redskabet længere nede)
  • Omvisning af kirke og kirkegård med fokus på medarbejdernes funktioner som afrunding på mødet

I kan anvende nedenstående program til møde. Indsæt blot dato, klokkeslæt og afholdelsessted.

FORSLAG TIL MØDEPROGRAM

Få kendskab til hinanden på en ny måde
Landsforeningen har udviklet et redskab, I kan bruge til at lære hinanden at kende. Øvelsen består af en  række samtalekort, som I skal tale ud fra. 

FIND REDSKABET HER

Flere artikler om samme emne

#Arbejdsmiljø